Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Ford Motor Company A/S:

Billig forsikring til privat-leaset Ford Ka

Sommer­kam­pagne er et nyt ind­spark i ben­hård lea­sing-kon­kur­rence

Ford intro­duce­rer nu en særlig billig for­sik­ring på mar­kedet for privat­lea­sede biler. I en sommer­kam­pagne, som netop er skudt i gang, til­byder Ford en kom­plet Ford Ka lea­sing­pakke, som inklu­derer en første­års-for­sik­ring for kun 2.995 kroner. Det er væsent­ligt under prisen for til­svar­ende for­sik­ring­er på mar­kedet.

Samtidig sænker Ford den månedlige leasing-ydelse til 1.395 kroner og har dermed skærpet konkurrencen på markedet for privatleasede småbiler.

- De små biler er meget populære som leasing-biler og vi synes Ford Ka fortjener en fremtrædende position på det marked. Derfor har vi skruet på alle knapper for at skabe et attraktivt leasing-tilbud. Og det inkluderer altså også en fordelagtig forsikring, siger salgs- og marketingchef hos Ford Credit, Jesper Meling.

Den aktuelle Ka leasing-pakke, som er et særligt sommertilbud, der løber frem til 15. august, er baseret på en engangsydelse på kr. 16.750, en løbetid på 36 måneder og 15.000 kilometers kørsel om året. 

Ved totalskade eller tyveri dækker forsikringen den fulde éngangsydelse i det første år. Andet år er der dækning op til 15.000 kroner og tredje år 10.000 kroner. Derudover indeholder forsikringen Kasko Plus, som dækker skader på føreren samt friskade-dækning ved påkørsel af dyr. Tilbuddet gælder forsikringstageren der er fyldt 25 år.

Med sommerens leasing-tilbud på Ford Ka kan endnu flere få lejlighed til at hoppe på leasing-bølgen. 

- Hvis man overvejer at anskaffe sig en lille, økonomisk bil, har et kendt kørselsbehov og i øvrigt vægter både tryghed og fleksibilitet, er tilbuddet på Ford Ka absolut værd at overveje, udtaler pressechef hos Ford Danmark, Lene Dahlquist 

- Aftalen giver tryghed i den forstand, at kunden får et præcist overblik over omkostningerne ved at have en bil. Der er ingen skjulte overraskelser, uforudsete værksteds-regninger eller risiko for at realisere et stort værditab. Samtidig er det en fleksibel aftale i den forstand, at det står kunden frit for at træde ud af aftalen efter 12 måneder, ligesom aftalen løbende kan justeres i forhold til det aktuelle kørselsbehov, forklarer Jesper Meling, som samtidig fremhæver, at vilkårene i leasing-kontrakten er fastsat i samarbejde mellem FDM og brancheorganisationen Finans og Leasing og som sådan borger for maksimal forbruger-beskyttelse.

Samtidig er der indbygget ekstra tryghed i kontrakten fra Ford Privatleasing, idet kunder, der mister jobbet eller bliver alvorligt syge, kan træde ud af leasing-aften når som helst og uden ekstra omkostninger.

Udover det aktuelle leasing-tilbud på Ford Ka, tilbyder alle landets Ford-forhandlere privat-leasing på hele Fords modelprogram. Så nu kan du få fingrerne i en ny Ford på tre måder: Kontant, finansieret eller som leasing-bil.

Ford Motor Company A/S
Telefon 43 48 07 00,


15/6-2011 12:04


© Copyright www.autoteket.dk