Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

SUBARU Nordic AB:

Den nye Subaru Impreza fik Påskepremiere i New York.

Im­preza er et af bil­verde­nens stær­keste vare­mærker. Model­len lance­redes  i 1992 og nu er det tid til en helt ny gene­ration. Med den nye Im­preza vil Subaru for­stærke sin posi­tion i det popu­lære C-seg­ment, mens mær­kets sports­vogns-DNA lever videre i den for nylig lance­rede STI Racing. Den helt nye Subaru Im­preza fik sin ver­dens­prem­iere på New York Auto Show op til påsken.

Den nye Impreza byder på mere plads i kabinen, på trods af at ydermålene er stort set uændrede fra nuværende generation.. Akselafstanden er 2,5 centimeter længere og A-stolpens nedre fæste sidder 20 centimeter længere fremme. Dørene har en ny struktur, som giver en bredere kabine. Den nye Impreza byder også på mere plads til benene på bagsædet, samtidig med at bredere døråbninger gør det lettere at stige ind.

Siddepositionen er noget højere end tidligere, hvilket sammen med de smalle, fremflyttede A-stolper og lavere placerede instrumentpanel giver et godt overblik og en følelse af god kontrol.

Den nye Impreza byder også på et helt nyt interiør med blødere materialer i højere kvalitet og et tre-egret sportsrat med alle nødvendige betjeningsknapper bekvemt integrerede.

Den nye Impreza er udviklet til at få højeste karakterer i alle internationale crashtests. Karosserikonstruktionen giver højere beskyttelse mod crash påvirkninger fra alle vinkler. I standardudstyret indgår også knæairbag på førerpladsen.

Priser og motoralternativer for det danske marked er endnu ikke fastlagt. Sikkert er det dog at den nye Impreza vil blive drevet af den seneste generation af brændstofseffektive Boxermotorer, have permanent og symmetrisk 4-hjulstræk, Subarus trinløse automatgearkasse Lineartronic, som alternativ til det manuelle gearskifte, samt start-stop teknik som standard.

Fjerde generation Subaru Impreza er planlagt til at blive lanceret i Danmark i andet halvår 2011 som 5-dørs hatchback.

SUBARU Nordic AB
Telefon 0046424904950, sarnt@subaru.dk


28/4-2011 19:57


© Copyright www.autoteket.dk