Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Honda Motor Europe - Denmark:

Honda CR-Z giver inspiration til ny smykkekollektion

Rachel Galley, en af Holly­woods egne smykke­desig­nere, har sammen med Honda skabt et futu­ris­tisk hår­smykke. Galley, som har skabt spe­cial­smyk­ker til bl.a. skue­spil­leren Juli­ette Lewis og pop­stjer­nen Lily Allen, har ladet sig inspi­rere af dele af Hondas sports­hybrid CR-Z.

Det er et spændende smykke inspireret af Hondas slogan ”The Power of Dreams” og Honda CR-Z. En visualisering af drømme. Smykket smyger sig fra håret ned mod skulderen. Galleys nye smykkekollektion tager udgangspunkt i Honda CR-Z’s frontgrill form. Røde, blå og grønne krystaller er vævet ind i designet, hvilket gør, at smykkernes farver veksler afhængigt af vinklen. Farverne er valgt for at give udtryk for bilens tre forskellige førerguidningssystemer: grøn for ECON, blå for NORMAL og rød for SPORT.

Arbejdet med bildele er en udfordring for en designer, som arbejder med ædlere materialer til hverdag. Galley skabte smykkets design i et bilværksted!
– Da jeg var barn, var jeg altid ivrig efter at hjælpe min far, som var ingeniør. Det føles derfor helt naturligt at
eksperimentere med delene fra en CR-Z, siger Galley.
– Jeg inspireres af naturlige mønstre og dagligdags ting, så det var spændende at anskue en bil på en helt
anden måde, end jeg ellers gør.
– Før jeg påbegyndte arbejdet, tog jeg til Hondas fabrik i Swindon, England. Jeg lærte en hel del om
bilproduktion, griner Galley.
– Jeg nyder virkelig at køre i Honda CR-Z-modellen.

Om Honda CR-Z
I Honda CR-Z forenes fordelene ved et lavt energiforbrug og udledning, gennem en hybridteknik som kombinerer el- og benzindrift, med en 6 trins gearkasse og sportsdesign.
Bilen har et innovativt 3-trins førerguidningssystem: ECON, SPORT og
NORMAL, hvor man med et enkelt tryk på en knap kan veksle mellem
forskellige kørestile. CR-Z er også en af Europas sikreste biler og har
fået de maksimale 5 stjerner i EuroNCAPs test.

Om Rachel Galley:
Rachel Galley er uddannet på Central Saint Martins College of Art and Design i 2004, hvor hun opnåede en First Class Honours Degree i smykkedesign. Hun var en af 10 finalister i 2008 UK Retail
Jewellery Awards for årets unge designere. I 2009 modtog hun udmærkelsen som bedste nye smykkedesigner under smykkeugen på Coutts London. Inden hun startede sin egen designvirksomhed, arbejdede hun for kendte luksus Brands som f.eks.: Links of London, Stephen Webster og Boodles.

Rachels design kan beskrives som stilrent og interaktivt. Flere af hendes smykker har en mystik, som gør dem individuelle og unikke.
Hendes kollektioner er inspireret af arkitektur, ingeniørkunst, historie, skulpturer, naturlige mønstre og helt almindelige dagligdags ting. Dette supplerer hun med sit eget innovative udtryk. Skræddersyede og håndlavede detaljer bidrager til oplevelsen af et veludført håndarbejde. Rachels studie indgår som en del af Cockpit Arts, der er en sammenslutning af 165 førende designere,
som fungerer som et kreativt udviklingssted. Rachel Galley vil være at finde på standen til Geneve Motorshow på første pressedag for interviews og billeder.

Honda Motor Europe - Denmark
Telefon 76 30 55 30,


2/3-2011 10:30


© Copyright www.autoteket.dk