Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Honda Motor Europe - Denmark:

Honda viser deres nye koncept version af en El bil og en Plug In Hybrid på Geneve Motorshow.

På Honda standen vil man til Geneve Motorshow finde flere modeller der viser Honda’s nuværende og fremtidige engagement for at reducere miljøpåvirkningen fra Honda’s biler.

Viften af miljøbiler der udstilles er stor, lige fra en koncept version af den El-bil ”EV Concept”, som Honda introducerer i USA i 2012, en Plug In Hybrid platform som er integreret i en 4 dørs sedan , Insight hybrid, CR-Z hybrid til Brintbilen FCX Clarity. Den nye Jazz hybrid, som introduceres på det danske marked den 3. april, fuldender dette store line-up af hybridbiler, som Honda vil vise på standen.

EV Concept:
Koncept el bilen, der designmæssigt ligger meget tæt op af vores Honda Jazz, lanceres i USA og Japan i 2012 under navnet Fit EV. Koncept bilen har en estimeret rækkevidde på 160km pr. opladning.
Førerguidningssystemet som kendes fra Honda CR-Z, med et display der via farver guider føreren til den mest brændstoføkonomiske kørsel, er også at finde. Der udstilles samtidig en prototype af Honda’s lade stander, der viser hvordan fremtidig ladning kan foregå.

Plug in Hybrid:
Honda løfter sløret for deres Plug in Hybrid system, som er integreret i en 4 dørs sedan model. Plug In Hybrid systemet forventes at blive lanceret i USA i 2012, det vides dog ikke i hvilken model endnu. Plug In Hybrid systemet skifter kontinuerligt mellem El motoren, Benzin- & El- motor i sammenspil og benzin motoren udelukkende som drivkraft. Batteriet oplades også via den bremseenergi som skabes.

Jazz Hybrid:
Det er første gang at man ser denne (parallel) hydrid teknologi integreret i en bil til B-segmentet. Honda har i udviklingen af Jazz Hybrid versionen været ekstra opmærksomme på, at denne integrering ikke gik ud over den høje anvendelighed og store fleksibilitet, som kunderne sætter pris på ved jazz’en. De ”magiske”
bagsæder er hermed også bevaret. IMA (intergrated Motor Assist) systemet er identisk med opbygningen fra Insight og CR-Z og ligeledes med en ydelse på 14 Hk. Drivlinen i Jazz Hybrid bliver en 1,3 liters benzin motor kombineret med elmotoren på
14 hk og med en trinløs CVT gearkasse. Det integrede IMA system kombineret med CVT gearkassen gør, at Jazz hybrid kun udleder 104 g/km CO2, hvilket er det laveste udslip blandt biler med automatgear i hele B-segmentet.

Accord Facelift:
Den nye faceliftede version af Accord vil også være at finde på Honda standen med ændringer af for kofanger, front grill, lygter mm. Ligeledes udstilles en 180hk diesel Type S version, som indeholder yderligere styling i form af skørter og 18” alufælge samt en anden kabine. Den faceliftede Accord forventes at være på det danske marked fra Maj måned. Velkommen på Honda standen, hvor både adm. direktør Mikael Larsen og Michael Lund vil være at finde den
1. & 2. marts.

Honda Motor Europe - Denmark
Telefon 76 30 55 30,


28/2-2011 13:47


© Copyright www.autoteket.dk