Artikel fra www.autoteket.dk

PSA Peugeot Citroën og BMW Group har under­skre­vet samar­bejds­af­tale om udvik­ling af hyb­rid­tekno­logi

AF autoteket.dk 

BMW Group og PSA Peu­geot Cit­roën udvi­der det succes­fulde samar­bejde, der siden 2006 har resul­teret i næsten 2 mio. produ­cerede benzin­moto­rer, til at om­fatte udvik­lingen af hybrid­kompo­nenter til for­hjuls­trukne biler.

Kon­cern­direk­tør for BMW AG, Nor­bert Reit­hofer og kon­cern­direk­tør PSA Peu­geot Cit­roën, Phi­lippe Varin, har under­skre­vet en samar­bejds­aftale, der indbe­fatter fælles udvik­ling af hybrid­kompo­nenter til forhjulstrukne biler og fælles fremstilling af disse. Ved at koordinere indkøb af komponenter til de to bilproducenter udnyttes stordriftsfordele, hvilket i sidste ende kommer forbrugerne til gode. Det vil samtidig også betyde, at nøglekomponenter til elektrificering af biler vil blive standardiserede.

”Vi er glade for at udvide og uddybe vores samarbejde med BMW Group, da det har været meget vellykket og baseret på det gode forhold mellem vores to selskaber, siger Philippe Varin og fortsætter: ”Ved at samle begge parters ekspertise indenfor hybrid-teknologien, vil vi opnå en afgørende konkurrencemæssig fordel.”
Resultatet af dette samarbejde vil komplettere Peugeots HDi HYbrid4-teknologi, der markedsføres i foråret 2011.

”Dette samarbejde vil bidrage til, at elektrificeringen af biler kan gennemføres til en mere konkurrencedygtig pris”, fortæller Norbert Reithofer og understreger: ”Dette er et yderligere vigtigt skridt i retning af en bæredygtig mobilitet.”

PSA Peugeot Citroën og BMW Group underskrev i februar 2010 en aftale om udviklingen af næste generation af deres fælles 4-cylindrede benzinmotor, der opfylder de fremtidige Euro 6 normer.


26/10-2010 11:06


© Copyright www.autoteket.dk