Artikel fra www.autoteket.dk

Stofa kører BLUEDRIVE med Peugeot

AF autoteket.dk 

Tekniker, Jan Lindeman, om Bluedrive: ”Det vil jeg helt sikkert bruge i hverdagen – der er ingen tvivl om, at det gør en forskel”.Stofas tekni­kere har netop gennem­ført Peu­geots kursus i miljø­venlig køre­teknik, Blue­drive.
”Stofa er en virk­somhed, der ikke blot vil frem­stå som en grøn virk­somhed”, for­tæller Kar­sten Have­lund Skøtt, Dire­ktør - Faci­lities, ”Vi vil også gøre en ekstra­ordi­nær ind­sats for at være det.”
Med Blue­drive er det muligt at spare helt op til 25 % brænd­stof, og for en virk­somhed som Stofa, der har et for­brug på 470.000 liter diesel om året, kan alene en bespa­relse på 10 % gøre en stor for­skel.

Peugeot Bluedrive
Peugeot Bluedrive handler om at udnytte teknologien i bilen optimalt. Det er en miljøvenlig køreteknik, der hjælper til at spare brændstof og samtidig bevare køreglæden.
Ved at ændre sin kørestil fra ubevidst til bevidst og følge nogle enkle tips, kan man reducere sit brændstofforbrug med op til 25 %. Som vigtigste tommelfingerregel skal man skifte gear hurtigt og generelt køre i så højt et gear som muligt. Herudover er det bl.a. meget vigtigt at læse trafikken og køre jævnt og flydende, så man undgår unødvendige temposkift.

”Bluedrive tilbydes af alle Peugeot-forhandlere i forbindelse med levering af ny bil, men det er første gang vi gennemfører uddannelsen med en stor flådekunde og dermed med et så stort samlet CO2-reduktions potentiale”, udtaler Lars Mørup, Peugeot Danmark.

Miljøbevidsthed hos Stofa
Da man hos Stofa hørte om Bluedrive og gevinsterne ved dette kursus, vakte det stor interesse, fordi Stofa i forvejen arbejder aktivt med miljøoptimering på forskellige områder.

Stofa har cirka 200 biler kørende, som har et samlet brændstofforbrug på mere end 470.000 liter om året, og derfor ville en gennemsnitlig brændstofbesparelse på blot 10 % give både en økonomisk og miljømæssig gevinst.
”Så nu har vores teknikere været på Bluedrive-kursus, hvilket alle har været meget begejstrede for”, fortæller Karsten Havelund Skøtt og fortsætter: ”Mange fik øjnene op for de små ting, der gør en stor forskel.”

For at følge op på kurset og motivere medarbejdere til at bruge Bluedrive i hverdagen, har Stofa igangsat en konkurrence, som giver en præmie, sponsoreret af Peugeot, til den chauffør, der indenfor de næste 3 mdr. har sparet mest brændstof.


21/10-2010 09:15


© Copyright www.autoteket.dk