Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Volkswagen-koncernen er i gang med planlægning af en helt ny fabrik i Kina - en fabrik, der skal give kineserne helt nye versioner af Seat Ibiza. Modellerne er rettet mod nye, yngre kunder.
Den nye fabrik bliver i følge rygterne Volkswagens femte fabrik i Kina, hvor efterspørgslen vokser kraftigt - dag for dag, og hvor konkurrencen - ikke mindst med GM og Toyota. Disse to koncerner er Volkswagens værste konkurrenter, og de nye modeller skal netop tage kampen op med de mindre modeller fra GM og Toyota.
Ny Volkswagen-fabrik i Kina?
Fabrikken skal opføres i tæt samarbejde med FAW VW's lokale partner - og den placeres tæt på Hong Kong i den sydlige havneby Guangzhou, der ligger i Kinas industrielle hjerte. Efter planen skal der årligt bygges 200.000 nye biler, og når det sker er det SEATs indtræden på det kinesiske marked.
Og det er ikke første gang de to partnere går sammen om automobilproduktionen i Kina. De fire nuværende fabrikker drives sammen med FAW i byerne Shanghai, Nanjing, Changchun og Chengdu, hvor der i dag produceres Jetta, Bora, Golf, Sagitar og Audi-modeller.
Et andet samarbejde finder sted i et joint venture med SAIC Motor Corp., der fremstiller Passat, Santana, Polo og Skoda-modeller.
I dag betragter de yngre kinesere VWs og Skodas modeller som konservative og derfor skal SEAT-mærket stå for de mere moderne udgaver af koncernens modeller. I det sydlige Kina er der en større gruppe yngre kunder, som i dag foretrækker Toyotas modeller, og det er disse kunder, man vil have fat i - ikke mindst for også i fremtiden at kunne opretholde koncernens meget høje markedsandel i Kina.
Sidste år overtog kineserne titlen som verdens største automobilmarked efter amerikanerne, som i flere generationer havde været størst.
Man regner med at det kinesiske marked i år vokser med 10 %, og hos Volkswagen har man til hensigt at tredoble salget i det sydlige Kina frem til 2018 og totalt i Kina svarer det til et årligt salg på 2 millioner enheder. Det nuværende VW-salg er på 1,4 millioner enheder og til sammenligning kan oplyses, at GM sælger p.t. 1,8 millioner enheder - heraf 1,1 million trucks og mini-vans fremstillet i det sydlige Kina.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
25/1-2010 08:00
© Copyright www.autoteket.dk