Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Volkswagenkoncernen meddelte forleden, at man har planer om at opstarte en bilproduktion på én af Karmann fabrikker i Tyskland. Hele planen går ud på at skabe en helt ny VW-fabrik og med dertil hørende nye arbejdspladser.
Det hele skal ske på Volkswagens "hjemmebane" - nemlig i delstaten Nedre Sachen, hvor Karmann i dag har en fabrik beliggende i Osnabrück-området. Desværre for Karmann måtte man i april måned se kendsgerningerne i øjnene - der var ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med ordrer i bogen til at foretagendet kunne fortsætte. Og i juni, hvor den sidste Mercedes SLK forlod båndet, var der ikke mere arbejde til de mange ansatte.
På det tidspunkt havde krisen ramt mange af de store fabrikanter, som for at undgå fyringer trak mange outsourcede produktioner hjem til moderbåndet, og dermed forværrede Karmanns krise yderligere.
Den nye Golf Cab produceres i Osnabück
Nu lysner det for de tidligere medarbejdere - godt nok på lidt længere sigt, for Volkswagen har indset, at de mange medarbejdere har stor erfaring i at bygge mindre biler, og derfor har Volkswagens ledelse valgt at genoplive arbejdet ved båndet efter at koncernen har overtaget bygninger, produktionsanlæg og andet inventar fra Karmann Holding. Fra start i 2011 og frem til 2014 skabes 1.000 nye arbejdspladser, der skal producere en ny model - hvilken melder historien dog intet om, men mon ikke det bliver en model med aftagelig hardtop eller kaleche - en produktion, der altid har været Karmanns speciale. Et bud kunne være den nye Golf Cab samt flere af Porsches cabriolet-modeller.
Gennem tiden er det blevet til mange og spændende modeller fra Karman - mest kendt er vel nok den tidligere Karmann Ghia - en VW sportsmodel med luftkølet motor, der blev produceret frem til 1974 i tæt samarbejde med Volkswagenwerk. En anden af legende-modellerne var den gamle Bettle Cabriolet, der selv i dag er populær blandt samlere.
Karmann var ligeledes de første, der skabte en aftagelig hardtop - det var på modellen Mercedes SLK - en detalje, som siden hen er blevet kopieret af flere automobilfabrikanter.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
23/11-2009 08:00
© Copyright www.autoteket.dk