Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

FDM - Forenede Danske Motorejere:

MotorClassic sætter fokus på sportsvogns-ikon

Porsche 911 er et af bilverdenens største ikoner. Med rette, fastslår FDMs klassiker-magasin, MotorClassic. Foto: Karsten Lemche/FDMTysk præci­sion, umis­ken­de­lige former og en bidsk boxer-motor i en bil, ikke alle kan tæm­me – FDMs magasin om klassiske biler, Motor­Classic, stiller skarpt på Por­sche 911.

Porsche 911 er en bil, kun få bilentusiaster ikke har en me­ning om, og blandt sports­vogne finder vi næppe et stør­re ikon. I det nye num­mer af MotorClassic, FDMs ma­gasin om klassiske biler, foku­seres der derfor på den sydtyske ever­green, der nu har næsten et halvt år­hundrede på bagen og er blevet en le­ven­de le­gende.

Fordommene om Porsche 911 er mange. Men de færreste kritikere har for alvor prøvet at køre en Porsche 911 og oplevet syntesen af ufiltreret køreglæde og klangen fra en boxermotor, der ikke lyder som noget andet her i verden.

”Samtidig finder du ingen anden klassisk bil af denne kaliber, der i samme grad som en velplejet 911 holder til at blive brugt. Er bilen sund, holder mekanik­ken,” siger MotorClassics chefredaktør, Bo Chri­stian Koch.

 


 

Se mere på www.fdm.dk/motorclassic

 


For at afdække hemmeligheden bag Porsche 911s fascination og næ­sten myto­logiske status har MotorClassic følt en velholdt, original 1969-model på tænderne. Redaktionen har også gravet i modellens lange historie og kårer de 10 mest fascinerende 911-versioner gen­nem tiderne.
”For os er der ingen tvivl om, at 911 lever op til sin legende-status,” mener Bo Christian Koch.

Porsche 911 er et af bilverdenens største ikoner. Med rette, fastslår FDMs klassiker-magasin, MotorClassic. Foto: Karsten Lemche/FDMDet nye nummer af MotorClassic giver desuden værdifulde tips til at holde rusten fra den klassiske bil.

”Med lidt omtanke og rustbeskyttelse er det ikke så svært, og det er besværet og pen­gene værd – selv den mindste plade­repa­ra­tion ko­ster meget mere end selv adskillige besøg hos rustbe­skytteren,” fast­slår Bo Christian Koch.

Derudover kan man i MotorClassic bl.a. læse om den glade ejer af en 40 år gammel Ford Capri, der har haft bilen fra ny og nu har kørt over 400.000 km i den. Desuden mødes de svenske sportsvogne Saab Sonett og Volvo 1800 S i en spændende duel.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt. Nr. 11. udkommer torsdag den 19. november og kan købes i større kiosker. Læs mere eller tegn abonnement på FDMs hjemme­side.

FDM - Forenede Danske Motorejere
Telefon 70 13 30 40, fdm@fdm.dk


18/11-2009 19:33


© Copyright www.autoteket.dk