Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Hele 3 Le Mans vindere i elektrisk dyst på Østerbro.
Verdens første 24 timers Le Mans løb i elektriske gokarts afholdes på Østerbro den første weekend i december.
Du kan møde legendariske kørere som Tom Kristensen, Jan Magnussen og Casper Elgaard, der alle har givet tilsagn om at deltage i løbet.
Når verdens første 24 timers Le Mans løb med elektriske gokarts afholdes på Østerbro har flere af verdens bedste kørere, der i den grad er kendt og respekteret i Le Mans sammenhænge, givet tilsagn om deres deltagelse. 3 af de deltagende kørere, Tom Kristensen, Jan Magnussen og Casper Elgaard, har alle vundet det prestigefyldte 24 timers racerløb.
De 3 rutinerede Le Mans kørere vil stå i spidsen for hver deres teams, der i løbet har hver 2 elektriske gokarts til rådighed. I alt dyster 6 teams i den elektriske dyst. I spidsen for de øvrige 3 teams står Christoffer Nygaard, Allan Simonsen og Ronnie Bremer, der bestemt heller ikke er ukendte i motorsports sammenhænge.
Se verdens bedste racerkørere i dyst live
Løbet afvikles den første weekend i december og skydes officielt i gang fredag eftermiddag den 4. december 2009 kl. 16.00. Om lørdagen vil der fra kl. 09.00 og frem til løbets afslutning kl. 16.00 være åbent for interesserede, der ønsker en ekstraordinær motorsportsoplevelse.
Ikke blot er det verdens første 24 timers løb i elektriske gokarts, men denne sammensætning af de ypperste racerkørere i dyst i Danmark er ligeledes unikt. Det nye gokartcenter starter i de lokaler, der tidligere tilhørte Københavns Auktioner i Æbeløgade 4 på Østerbro i København.
Julehgaven - til ham
der har alt:
En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrelsesforholdet 1:12.
Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præmie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.
17/11-2009 08:00
© Copyright www.autoteket.dk