Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Rejseplanen.dk

Rejseplanen trækker i sportstøjet

­

Rejseplanen.dk er på vej ud i de dan­ske sportshaller. Det sker gen­nem et sam­­arbejde med AROUND SPORT, der op­stil­ler internet­base­rede infor­ma­tions­skærme og pc ére i landets sportshaller og idræts­klubber. Samarbejdet giver hallernes brugere – sportsudøvere og tilskuere – opdaterede, lokale rejseop­lys­ninger præcis, når de har brug for det.

Rejseplanen.dk vil give danskerne relevant lokal rejseinformation, netop der hvor de har brug for det. Både på nettet og mobiltele­fo­nen, men fremover også i sportshallerne. I et nyt samarbejde leverer Rejse­planen derfor data til virk­som­heden AROUND SPORT, som op­stiller gratis underholdningscentre i sports­haller og idrætsklubber over hele landet. Allerede nu er 30 sports­haller med i samarbejdet, og antallet er støt stigende. Hallernes brugere kan via en stor flad­skærm få information om sportsklubbernes trænings- og kamptids­punkter, gå på internettet, få aktuelle sportsnyheder og se de lokale afgangstider på det nærmeste busstoppested. Sidstnævnte gør det let at planlægge transporten til og fra træningen, og netop opdate­rede og relevante informationer til sportshallens brugere har længe været savnet:

”Med det her tilbud kan sportsklubberne nedlægge de gamle op­slags­tavler med håndskrevne papirlapper og i stedet kommunikere med medlemmer og tilskuere på en tidssvarende måde. Særligt efter træningen fungerer underholdnings­cen­trene som et samlingspunkt, der henvender sig til alle lige fra motionist- til eliteniveau, og med rejseplansoplysningerne ved hånden kommer man ikke til at vente forgæves, når man skal hjem fra hallen. Det giver en god stemning i hallen og et bedre klubmiljø,” siger den dobbelte olympiske- og eu­ropamester i håndbold Katrine Fruelund, der har tilbragt mange timer i de danske sportshaller og er sportsambassadør for AROUND SPORT.

Ud over at hjælpe klubberne og sportshallerne med den daglige kom­munikation er underholdningscen­trene også et værktøj til sports­hallernes brugere. Via hotspots og WiFI-løsninger har man mulighed for at gå på nettet med sin egen bærbare PC eller mobiltelefon, blive opdateret på nyhedsfronten, læse og sende mails eller chatte med sine venner på sociale netværk. 


Om Rejseplanen
Rejseplanen.dk er danskernes foretrukne website til information om rejser fra A til B med kollektiv trans­port. Rejseplanen leverer hver måned mere end ni mio. rejseforslag til danskerne.

Rejseplanen fin­des på internettet, mobil, iPhone og som links fra andre hjemmesi­der. Rejseplanen A/S er ejet af DSB, Movia, de regionale trafiksel­skaber i Danmark samt Metroselskabet.


Aktuelle lokale rejseoplysninger
At Rejseplanen nu trækker i sportstøjet og stiller op i de danske sports­haller er blot en af de mange platforme, hvor Rejseplanen mø­der danskerne:

”Rejseplanen skal være der, hvor folk er, og hvor de har brug for ak­tuelle rejse­oplysninger. Vi er bl.a. på internettet, på mobiltelefonen og nu også på sports­hallernes underholdningscentre. Vi er glade for at samarbejde med AROUND SPORT om at tilbyde aktuel lokal rejse­information ude i hallerne og på den måde vise folk, at kollektiv trans­port er et godt alternativ til bilen,” siger mar­keting manager Bir­gitte Woolridge fra Rejseplanen.

Underholdningscentrene er reklamefinansieret via lokale og lands­dækkende annoncører. Samarbejdet mellem Rejseplanen og AROUND SPORT har fore­løbig resulteret i 30 underholdnings-centre i landets sportshaller og idræts­klubber, og yderligere centre vil komme til in­den for den nærmeste fremtid.

Pressemeddelelser på www.autoteket.dk
Telefon 40 18 07 50, mail@autoteket.dk


26/10-2009 15:34


© Copyright www.autoteket.dk