Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Fleggaard Leasing GmbH:

Genudleasing hitter fortsat

Tilbage i 2007 blev en bil, der kom retur efter endt leasing­af­tale, solgt på brugt­bils­mar­kedet, mens kunden ofte valgte en ny leasing­bil. Sådan fungerede leasing­kreds­­løbet, der på det tids­punkt ude­lukkende omhandlede fabriksnye biler.  

Men de returnerede biler fejlede som regel intet hverken teknisk el­ler kosmetisk og lignede ofte spritnye biler til forveksling. Derfor op­stod ideen om at lease bilerne ud igen, bare på et andet bereg­nings­grundlag, fordi bilerne allerede har en tabt en del af værdien i de første leveår. 

Forudsætningerne for genudleasing er der ikke blevet ændret på siden lancerin­gen. Der er stadigvæk tale om maks. fire år gamle biler med højest 100.000 km på tælleren, men ofte er de udbudte biler både nyere og har kørt langt mindre. Fælles for dem alle er en meget høj vedligeholdelsesstandard, hvor alle påkræ­vede service er blevet overholdt til tiden, og alle tænkelige reparationer er blevet udført. 

Både privat og erhverv
Inden bilerne bliver gjort klar til genudleasing, udarbejder Bilsalg.dk en objektiv rapport om bilen, der lægges til grund for beregnings­grundlaget. Herefter klargøres bilen til genudleasing efter først-til-mølle princippet, for som regel drejer det sig om enkelte biler. Udval­get bliver dog hele tiden større i takt med, at der kommer flere eg­nede leasingbiler retur.   

– Leasingmarkedet er efterhånden modnet, det samme gælder gen­udleasing. Vi har rigtig mange biler ude at køre og får nu løbende rigtig gode og egnede biler hjem, som vi udbyder til genudleasing i stedet for at sælge dem, siger Morten Nielsen, der er chef i Fleg­gaard Privatleasing. 

Grundlæggende er grundende til genudleasing de samme som ved leasing af nye biler. De private kunder efterspørger sikkerhed, tryg­hed og overblik over alle omkostninger fra dag et, mens erhvervs­kunder efterspørger skattebesparelser samt mindre administration i forbindelse med deres vognpark. 

Derudover kommer der en række andre faktorer i spil, der gør gen­udleasing attraktivt. For det første er der den kontante besparelse, der skyldes at bilerne ikke længere er helt nye og derfor kan leases billigere. For det andet giver det mulighed for at køre i en bedre bil end oprindeligt budgetteret. 

– Selvfølgelig er der en del, der vælger besparelsen, men vi har også mange kunder, der opgraderer bilen i forhold til deres oprindelige ønsker, forklarer Morten Nielsen.

Men uanset hvordan man prioriterer, får man den samme tryghed, som når man leaser en fabriksny bil. Der følger nemlig fuld service med, så man slipper for at gøre sig tanker om omkostningerne for bilens vedligeholdelse. Fleggaard Leasing klarer alle service og står også for den løbende vedligeholdelse ved slitage.  

Så alt i alt adskiller genudleasing sig ikke markant fra leasing af nye biler, og det benytter mange kunder sig af – både private- og erhvervskunder.

– En del af vores kunder inden for genudleasing er eksisterende kunder, men heldigvis har det også åbnet op for nye kunder og er blevet en døråbner for kunder, der tidligere ikke havde leasing med i deres overvejelser, slutter Morten Nielsen.

Fleggaard Leasing GmbH
Telefon +494611506100,


12/10-2009 10:59


© Copyright www.autoteket.dk