Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Verdens største leverandør til automobilbranchen har det ikke nemt i disse år. I indeværende år ser det i dag ud til, at Bosch med hovedsæde i Tyskland er på vej et underskud i størrelsesordenen op til 3 milliarder euro eller målt i dkr. 22,3 milliarder.
En talsmand fra koncernen kunne ikke bekræfte underskuddets størrelse, og han betegnede tallet som ren spekulation, for der fandtes fortsat et større antal ubekendte faktorer.
Men det er et faktum, at Bosch regner med en omsætningstilbagegang i år på 15 % svarende til 38 milliarder euro. Sidste år var tilbagegang på 2,6 %. Og på den netop afholdte automobilmesse i Frankfurt udtalte Bosch-Chef Franz Fehrenbach, at man regnede med et "betydeligt tab" i 2009. Sidste gang han udtalte sig om koncernens indtjening, var i april måned i år, hvor han anslog underskuddet til at blive et sted i mellem 0-3 % af omsætningen, men på det tidspunkt forventede han en snarlig forbedring af de økonomiske forhold - en forbedring, der er udeblevet indtil dato. Derfor regner man nu i koncernen med et underskud på 3 % svarende til 1 milliard euro, og det er langt fra rygtet "op til 3 milliarder euro."
Krisen i autobranchen har trukket dybe spor, og indtil dags dato er 40 store underleverandører erklæret insolvent - en udvikling som visse eksperter mener er tiltagende.
Og omkring 20 %'s nedgang hos de fleste automobilfabrikanter og op til 50 %'s tilbagegang inden for produktionen af erhvervsbiler sætter naturligvis sine spor hos Bosch, hvor 60 % af deres omsætning hentes herfra.
Man har allerede skåret 10.000 medarbejdere væk, men der er fortsat 270.000 medarbejdere hos Bosch i Stuttgart.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
8/10-2009 08:00
© Copyright www.autoteket.dk