Artikel fra www.autoteket.dk

Klimakonferencen:

Miljø-rigtigt motorløb på Østerbro

AF autoteket.dk 

Finalen i International Eco Enduro finder sted på Svanemøllens Kasserne d. 13. december. Der bliver tale om en reel Københavner begivenhed på pausedagen under klimakonferencen.Nul CO2 og ingen motorstøj er in­gre­dienserne i et ene­stående mo­tor­løb, som finder sted i Køben­havn, få kilo­meter fra Kgs. Nytorv un­der FN Kli­ma­konferencen i de­cember. Der er tale om intet mindre end verdens første øko-rig­tige Enduro race for elektriske kon­kur­ren­ce­mo­torcykler.

Motorløbet er døbt International Eco Enduro og den unikke begiven­hed har på rekord tid skabt genlyd også i ud­lan­det.

”Vi har eksempelvis lige fået en hen­vendelse fra RTL i Belgien, som gerne vil dække løbet,” fortæller Ivan Reedtz-Thott, der er hoved­man­­den bag det usædvanlige race.

Finale på Svanemøllen
International Eco Enduro i København finder sted på pausedagen under klimakonferencen, dvs. d. 13. decem­ber. Her køres der finale på Svane­møllens Kasserne, som omdan­nes til en såkaldt ”super-mo­tard” racer­bane, hvor der både køres på asfalt og på grus.

”Der bliver tale om en reel Københavner begivenhed og vi forventer stor interesse også fra både de nationale og internationale mediers side,” siger motorsportseksperten Søren Clauding, der er med-ar­ran­gør af Eco Enduro’en.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


”De fleste arrangementer under klima-konferencen er statiske, dvs. man fortæller, hvad der kan opnås ved miljørigtig adfærd. Eco Endu­ro’en er ikke statisk. Vi VISER, at man sagtens kan udvise ansvar for miljøet og samtidig have det sjovt,” siger Søren Clauding.

Inledning i Faxe og på Møn
Inden finale-racet i København er der blevet afviklet to indledende run­der:

”Vi lægger ud om torsdagen, d. 10. december med træning på Feddet syd for Faxe,” forklarer Ivan Reedtz-Thott, der til daglig driver økolo­gisk land­brug, netop på Feddet. ”for det enestående ved vores En­duro er, at vi ikke forurener luften, forudsat at elektriciteten er pro­duceret på den rig­tige måde. Fredag d. 11. december kører vi Enduro på Feddet om formid­dagen. Om eftermiddagen går det løs i Faxe Kalk­brud og lørdag drager vi til Møn, hvor vi afvikler 2. afdeling af Eco Enduro. Undervejs gør vi holdt – for at holde stilen - på geologi­mu­seet Kanten i Faxe og Geo­center Møn. Søndag foregår det som nævnt i København”.

International Eco Enduro er et regulært pioner projekt. Ingen har før ar­rangeret et motorløb af den karakter og på det niveau. Derfor fo­reta­ges der løbende tilretninger og det er først for få dage siden ble­vet klart, at der kunne køres finale på Svanemøllens Kasserne. Lige­ledes er mulig­heden for, at der kan køres på Møn, også først blevet en realitet for ganske nylig.

International interesse
”Vores motorløb har skabt så stor international interesse, at repræ­sen­tanter fra såvel det Internationale Motorcykelforbund, FIM, som Den Europæiske Motorcykel Union, UEM, har meldt deres ankomst,” siger generalsekretær i Danmarks Motor Union, Henrik Funder Kri­stensen. ”Vi er netop blevet optaget på FIM’s internationale løbska­lender, hvilket også dokumenterer arrangementets karakter og ni­veau.”


6/10-2009 08:00


© Copyright www.autoteket.dk