Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Würth Danmark A/S:

Würth overtager Celette-forhand­lingen

personerne på billedet er fra venstre mod højre Sven Kristensen, Direktør, Würth Danmark A/S; Philippe Echavidre, Marketing- og eksportchef, Celette S.A.; Otto Popp Clausen, adm. direktør, Würth Danmark A/S; Keld Andersen, regionschef, Würth Danmark A/S.Op­ret­ter­bæn­ke­ne fra Celet­te bliver frem­over for­hand­let af Würth Dan­­mark, der over­­tager mær­kets produkt­palette af bæn­ke og svej­se­ma­skiner samt salg og ud­lej­­ning af ret­tesæt.

Torsdag den 17. sep­tember 2009 skrev den franske Celette-fabrik kon­trakt med Würth Danmark A/S om eneforhandling og service af mærkets pro­dukter. De velrenom­merede opretter­bænke og unikke rettesæt fuldender Würths sortiment af udstyr til karrosseriarbejde på person- og lastbiler.

Celettes produkter har været forhandlet i Danmark igennem de se­neste 26 år og har i dag en ledende markedsandel på cirka 60 pro­cent. Men for et par måneder siden stod det klart, at agenturet skul­le over på andre hænder. For ikke at bryde kontinuiteten var det der­for afgørende for Celette, at mærkets produkter blev overtaget af en forhandler med den fornødne kapacitet, ekspertise og et udbyg­get netværk. Valget faldt på Würth Danmark til håndteringen af det store sorti­ment af opretterbænke til både person- og lastbiler samt måle­udstyr og fast­lære­system.

Krav til logistik
Ikke mindst blev der skelet til Würths logistiksystem og lagerkapa­ci­tet, idet Celettes omfattende og unikke fastlære­system kræver, at forhandleren kan stå for salg, udlejning og omgående levering af hundredvis af forskellige rettesæt til værksteder i hele landet.

Celettes produkter har siden fabrikken blev stiftet i 1954 været fø­rende i ver­den, og med deres enestående fastlæresystem har værk­stederne den bedste mulighed for at føre en skadet bil hurtigt og nøj­agtigt tilbage til fabriksmålene. ”Derfor er vi naturligvis både gla­de og stolte over, at valget faldt på os,” siger direktør Sven Kri­sten­sen fra Würth Danmark.

Team af specialister
Seks medarbejdere udgør Würth Danmarks specialistgruppe inden for Celette, og teamet kan nu og i fremtiden forvente rejseaktiviteter til Frankrig for løbende træning og uddannelse. Teamet skal stå for salg og service af opretterbænke og tilbehør. Ikke mindst salg og udlej­ning af rettesæt, hvilket også indebærer råd­giv­ning til værk­ste­derne om køb eller leje. ”Der kan være grænsetilfælde, hvor et værk­sted skal overveje, om det bedst kan betale sig at købe eller leje et rettesæt. Og her er det vigtigt, at værkstedet træffer den beslutning, der bedst kan betale sig på længere sigt,” siger Sven Kristensen.

Med til Würths Celette-forhandling hører også nye svejseprodukter. I de senere år har Celette oparbejdet ekspertise på svejseområdet og har udviklet svejse­maskiner og tilbehør, der er godkendte af bil­fa­brikkerne, og som nyder samme gode ry som opretterbænkene.

Manden bag ideen
Bag Celettes verdensomspændende succes står den nu afdøde Ger­main Celette, som stiftede fabrikken i 1954. Han opfandt og udvikle­de opretter­bænken og stod også bag ideen om at fremstille rettesæt til de enkelte bilmodeller. Igennem årene udviklede Germain Celette et fortroligt samarbejde med bilfabrikkerne, så rettesæt er tilgænge­lige til alle nye modeller, så snart de kommer på gaden.

Würth Danmark A/S
Telefon 79 32 32 32,


29/9-2009 10:16


© Copyright www.autoteket.dk