Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Dansk Auto Logik A/S:

Ny direktør i Vamdrup

Dansk Auto Logik A/S har pr. 1. sep­tember ansat Kurt Rath som di­rek­tør.

Dansk Au­to Logik, som er Dan­marks ab­so­lut førende logistik­virk­som­hed inden for autobranchen, har opnået sin position ved ved­varende fokus på kvalitet, service og godt købmandskab.

Vognmand Bent Jørgensen startede i 1962 Kalundborg Autotrans­port med en enkelt ladvogn. Siden har han ledet virksomheden frem til i dag at råde over en flåde på mere end 100 moderne autotrans­portere, samt op­be­varings- og klar­gøringsanlæg til ser­vicering af im­portører og for­hand­lere. 

Med ansættelsen af Kurt Rath, har Bent Jørgensen ønsket at fort­sætte et ledel­sesmæssigt generationsskifte, for derigennem at kun­ne fokusere mere på sine fritidsinteresser – ikke mindst børn og børnebørn.

Kurt Rath er 48 år og har i næsten hele sin erhvervskarriere arbejdet i auto­bran­­chen. Gennem forskellige ansvarsområder i Semler Grup­pen, har Kurt Rath opnået stor indsigt i både import- og forhandler­forretningen.

Senest har Kurt Rath haft ansvaret for at modernisere Semler Grup­pens nybil-logistik – en opgave, som i øvrigt er blevet løst gen­nem et tæt samarbejde med Dansk Auto Logik A/S.

Dansk Auto Logik A/S
Telefon 70 13 14 10, dansk@autologik.dk


31/8-2009 10:24


© Copyright www.autoteket.dk