Artikel fra www.autoteket.dk

FDM: Ankenævn for biler

Nyt bilankenævn er et alternativ til domstolene

AF autoteket.dk 

FDMs direktør Thomas Møller Thomsen58 sager er blevet afgjort i det første år med Ankenævn for biler. Trods ad­mi­ni­stra­tive op­starts­­problemer har nævns­­behand­lin­gen funge­ret.

58 bili­ster fik afgjort en tvist hos Anke­nævn for biler i an­ke­næv­nets første år.

Forbrugeren fik helt eller delvis medhold i hver tredje afgørelse, virk­som­hederne vandt knapt halvdelen (45 %), mens næsten hver fjerde sag (22 %) blev afvist af ankenævnet, for eksempel fordi sagen ikke var godt nok doku­men­teret til, at nævnet kunne træffe en afgørelse.

Ser man bort fra de afviste sager, betyder det, at forbrugeren fik helt eller delvis medhold i 42 % og ikke-medhold i 58 % af sagerne. Ud over de 58 nævnsbehandlede sager, blev mange tvister afgjort tidli­gere i forløbet og nåede derfor aldrig til egentlig nævnsbe­handling.

”Der er indgået forlig i rigtig mange sager undervejs, hvilket både er til fordel for forbrugeren og virksomheden. Det illustrerer, at der be­hov for et klagenævn som Ankenævn for biler, da det er et ubu­reau­kratisk alter­nativ til den langvarige proces, det er at gå til dom­stole­ne,” siger FDM’s direktør Thomas Møller Thomsen, der er valgt til for­mand for forretnings­udvalget for det private ankenævn.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.


Ankenævnet er bygget op således, at der undervejs i klageproces­sen bliver sendt en mail til den organisation, som virksomheden, der klages over, tilhører. Det giver organisationerne mulighed for at fun­gere som mæglere, og det er den model, der har vist sig at være en succes. Det betyder, at både forbrugeren og virksomheden slipper for at få anke­nævnet til at afgøre sagen. På den måde sparer begge parter både tid og penge, da der først skal betales i det øjeblik sa­gen går videre til egentlig nævnsbehandling. For bilejere koster det 500,- kroner i depo­situm at indgive en klage.

Administrative udfordringer
Ankenævn for biler har i sit første år dog også haft visse opstarts­problemer; ikke mindst på grund af et problematisk it-system. Det har betydet, at nogle sager er blevet behandlet manuelt, ligesom enkelte forbrugere har oplevet, at de har været nødt til at indtaste deres klage flere gange i det netbaserede klagesystem.

”Det har ikke været uden problemer at søsætte vores internetba­se­rede klageproces. Der har været lidt længere sagsbehandlingstid end ønsket. Både i forhold til den tid parterne har haft til at indgå forlig, og til nævnet har truffet deres afgørelse, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende. Det har betydet, at vi løbende har rettet systemet til, og det har været nødven­digt at omstrukturere sekretariatet. Vi har dog tillid til, at vi nu har fået bugt med de værste børnesyg­dom­me, så vi fremover kan opretholde målet for sagsbehandlingstiden og sikre forbrugerne en let klageadgang,” siger Thomas Møller Thom­sen.

Han understreger, at selvom systemet har givet frustrationer under­vejs, så har forbrugerne taget ankenævnet til sig.

Udvalgte afgørelser fra ankenævnet findes på bilklage.dk i anonymi­seret form, så forbrugerne kan bruge tidligere afgørelser til at vurde­re, om det er værd at indberette deres sag for Ankenævn for biler.


13/8-2009 08:00


© Copyright www.autoteket.dk