Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Mercedes-Benz er udpeget som vinder af delaftale 4 i Forsvarets store udbudsrunde om levering af nye køretøjer. Forsvarets Materieltjeneste begrunder valget i en samlet vurdering af totaløkonomi, sikkerhed, miljø og ikke mindst positive tilbagemeldinger i en række brugertests.
I løbet af de kommende fire år skal Mercedes-Benz levere omkring 580 nye køretøjer til det danske forsvar. Aftalen er led i et større EU-udbud, som Forsvarets Materieltjeneste udsendte i august 2008. Forløbet siden da har blandt andet omfattet et stort antal brugertests, hvor Forsvarets medarbejdere har prøvekørt forskellige modeller. Det har alt sammen ført til, Mercedes-Benz nu er udpeget som vinder af delaftale 4, der indeholder varebiler, ladvogne, minibusser, mandskabsvogne og små lastbiler. Alle køretøjer har en tilladt totalvægt på 3.500 kg.
”Valget af Mercedes-Benz er sket ud fra en samlet vurdering, hvor vi ikke mindst har lagt vægt på bilernes total cost of ownership. Også hensyn til sikkerhed og miljø har spillet ind, og endelig har forskellige medarbejdere prøvekørt de køretøjer, som de kommer til at bruge i dagligdagen. Deres tilbagemeldinger har også haft stor betydning – og det var et område, hvor Mercedes-Benz klarede sig rigtigt godt. Men det er den samlede vurdering, der i sidste ende har været afgørende,” forklarer Tom Sandberg Jørgensen, indkøbskonsulent i Forsvarets Materieltjeneste.
ÅRETS GAVEIDÉ - lige nu 25 %
sommerrabat frem til 10. august.
En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrelsesforholdet 1:12.
Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præmie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.
Køreglæde og lønsomhed slår igennem
Aftalen med Forsvaret vækker stor tilfredshed hos Mercedes-Benz Danmark, der ikke alene bliver importør af de mange køretøjer, men også skal stå for hele servicedelen omkring bilerne.
”Vi er utroligt glade og stolte over, at Forsvaret har valgt Mercedes-Benz. Vi er ikke mindst stolte, fordi brugernes tilbagemeldinger omkring blandt andet køreglæde, komfort og kvalitetsfølelse har været rigtigt positive i forhold til vores køretøjer. Det samme gælder lønsomheden fra køretøjernes indkøb over service og vedligehold til holdbarhed og i sidste ende videresalg. Her er Mercedes-Benz det bedste valg – og det glæder os, at Forsvaret har konkluderet det samme,” siger Christian Devantier, salgschef for Vare & Lastbiler i Mercedes-Benz Danmark.
Tidligere har Forsvaret selv stået for service og vedligehold af sin vognpark. Et led i den nye aftale er, at servicedelen for første gang sker i samarbejde med leverandøren. Det indebærer blandt andet, at tilpasningen af bilerne til Forsvarets behov vil ske i et løbende samarbejde mellem Forsvaret og Mercedes-Benz Danmark. En anden nyskabelse er, at Forsvarets biler for første gang bliver leveret i farverne hvid og sølvgrå frem for marineblå, der har været den traditionelle farve hidtil. Farveskiftet er i høj grad sket af hensyn til gensalgsprisen, forklarer Tom Sandberg Jørgensen fra Forsvarets Materieltjeneste.
”Forsvarets biler har indtil nu haft en levetid på op til 20 år. Det laver vi om på nu. Fremover vil vi udskifte bilerne med en frekvens på cirka otte år, og derefter sælge dem videre. Netop derfor har gensalgsprisen denne gang spillet en stor rolle i valget af leverandør,” siger Tom Sandberg Jørgensen.
16/7-2009 08:00
© Copyright www.autoteket.dk