Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Peugeots ”Blue Drive” kørekursus har vundet indpas.
Peugeot introducerede sit ”Blue Drive” kørekursus hos alle Peugeot-forhandlere i april, og de positive tilbagemeldinger fra kunderne understreger, at Peugeots satsning bærer frugt. Erfaringerne viser, at ”Blue Drive” kørestilen giver brændstofbesparelser på optil 30 % ved bykørsel – og dermed også en reduktion af CO2-udledningen på 30 %.
Peugeot har som den eneste organisation i Danmark og EU en uddannet og dedikeret miljøcoach hos alle forhandlere. Miljøcoachen er tovholder hos forhandleren, hvor han bl.a. har ansvaret for og sikring af, at også sælgerkollegaerne er i stand til at coache den enkelte kunde. Miljøcoachen skal kort sagt sørge for et konstant fokus på klima og miljø i bilhuset, så den lovende proces holdes i gang, for erfaringerne viser, at ”Blue Drive” rummer et stort potentiale for både brændstof- og økonomisk besparelse.
”Blue Drive” giver ”aha-oplevelser”
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
Kunderne hilser ”Blue Drive” velkommen
Peugeot-forhandlernes aktive indsats for at begrænse CO2-udledningen hilses velkommen fra alle sider, og hos mange af forhandlerne er det op til 80 % af nybilskunderne, der takker ja til dette tilbud. Tilbagemeldingerne er meget positive. ”Blue Drive” virker i hverdagen, og for mange er der gået sport i at få det bedste ud af bilens teknologi – og det vel og mærke uden at give køb på køreglæden.
For at sætte fokus på det vigtige budskab, har Peugeot udbygget sit samarbejde med ”1 ton mindre” kampagnen og Energistyrelsen, og kører hele landet rundt med en klimakaravane, hvor der rådgives om Peugeot ”Blue Drive” og energioptimering i vores boliger.
Der har været mange tusinde besøgende forbi det store set-up med ”1 ton mindre”-kloden som centrum ved de foreløbigt 5 gennemførte arrangementer, og i dagene efter Peugeot klimadag har miljøcoachen hos de forskellige forhandlere oplevet stor interesse for ”Blue Drive”.
30/6-2009 08:00
© Copyright www.autoteket.dk