Artikel fra www.autoteket.dk

Copenhagen Historic Grand Prix

I år er børnene gratis

AF autoteket.dk 


Der bliver masser af race og masser af underholdningen for hele familien i Fælledparken d. 1.-2. august. For hver voksen inviterer arrangørerne af Copenhagen Historic Grand Prix ganske gratis et barn under 14 år ifølge med den voksne indenfor til motorløbene. Foto: Vivi Siiger.Copen­ha­gen Histo­ric Grand Prix for hele fa­milien: Bør­nene in­­vi­teres gra­tis inden­for.  

Når Copen­ha­gen Histo­ric Grand Prix findes sted d. 1. og 2. au­gust i Fælledparken i Køben­havn, er der tale om en regulær familie­­begiven­hed. Der er et utal af arran­gementer for både gamle, unge – og de aller yngste. 

Oven i købet synes arrangørerne, med finanskrisen i baghovedet, at prisen for entré billetten ikke skal afholde familierne fra sammen at få den store oplevelse, det er at gå til motorløb: For hver voksen inviterer arran­gørerne ganske gratis et barn under 14 år ifølge med den voksne inden­for til Grand Prix’et. Invitationen gælder almindelige entrébilletter og der­ved kan f.eks. et forældrepar med 2 børn komme til race i Fælled­parken for blot 600 kroner. Set i lyset af, at det er en hel-dags begiven­hed, er det et rigtig billigt tilbud og en åbenlys ”Fars-dag gave”! 

Levende mennesker og ”levende” biler

At Copenhagen Historic Grand Prix er en ægte familiebegivenhed, viser erfaringerne fra de tidli­gere år. Grand Prix’et er en god anled­ning til, for forældrene at give børnene indsigt i, hvordan biler­ne så ud dengang mor og far var unge. I modsæt­ning til museumsbesøg er der hér tale om rigtig action med levende mennesker og ”levende” biler. 

Der er nemlig tradition for, at det ikke kun er spændende klassiske biler, der bliver luftet på den 2 kilometer lange racerbane i Fælledpar­ken, men også legendariske racerkørere, der ryster støvet af sig, kry­ber ned i cockpittet eller sætter sig bag rattet af de gamle racere og slår sig løs som de gjorde, da de og bilerne stadig var ganske un­ge – det er ganske enkelt ren nostalgi! 

Noget for alle

Der er endnu et styk­ke tid til anmeldelsesfristen udløbe, men ude på asfalten vil man komme til at opleve klassiske MG TC’ere mod de sto­re Bentleys fra 30’erne. Lotus Cortina mod Mini’er og de store Ford Falcons i 65-klassen, hvor HKH Prins Joachim deltager. Der vil være lynhurtige Por­scher mod BMW, Ford og Opel. Og i Royal Pro/Am løbet vil de kend­te stjerner dyster mod hinanden i historiske biler. 

For de aller mindste er der en fin børneplads med hoppeborge, for de lidt ældre salgsboder med alt, hvad hjertet kan begære af motor­sports sou­ve­nirer, der er et rigtigt café område på plænen og for­uden de to gode frokost restauranter, Racing Club og Classic Club, er der gode spiseboder overalt, så alle kan få en god dag i parken. 

Fortiden forenes med fremtiden

Copenhagen Historic Grand Prix er også stedet, hvor man sender et sig­nal om fremtiden indenfor motorsporten: Som en del af program­met afvik­les et såkaldt CO2-E-Race med deltagelse af de nyeste el- og hybrid­biler. Hér er der med andre ord ikke tale om, at bilerne står stille og kan besig­tiges på et podie. I stedet vil publikum få et godt indtryk af, i hvilken retning vinden i bogstaveligste forstand blæser, om end der nok endnu kommer til at gå et stykke tid, inden motorløb for alvor kan afvikles ved hjælp af vindkraft! Fortid forenes i bogsta­veligste forstand med frem­tiden. 

Grand Prix’et finder som nævnt sted i weekenden d. 1.-2. august, men allerede nu kan man købe billetter på www.billetnet.dk samt www.chgp.dk, hvor der også findes en oversigt over gruppebilletter med rabat og firmapakker.


5/6-2009 16:32


© Copyright www.autoteket.dk