Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Kronprins Frederik og Kronprinsse Mary er protektorer for udstillingen Sculpture by the Sea. En udendørs skulpturudstilling med hele 60 kunstværker langs kysten i Århus. Renault er medsponsor for begivenheden.
Den største undendørs kunstevent, kunstmuseet Aros i Århus nogensinde har stået bag kan frem til den 28. juni beundres i Århus. Over en periode på tre uger vil det være muligt for publikum at se mere end 60 unikke skulpturer opstillet over en tre kilometer lang kyststrækning langs Århus Bugten.
De 60 kunstnere som deltager i udstillingen stammer fra hele verden, og bag udstillingen står blandt andet Århus kommune og Århus Kunstmuseum-Aros. Men det er HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary, der oprindeligt har foreslået, at Sculpture by the Sea skulle komme til Århus. De oplevede skulptur-projektet på Bondi Beach ved Sydney i efteråret 2000, og blev dybt fascineret af samspillet mellem skulpturerne og stranden.
"Det vækker gode og kærlige minder fra mange slentreture langs Bondi Beach i Sydney. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi har takket ja til at være protektorer for udstillingen i Århus. Der venter publikum en stor oplevelse”, siger Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.
Renault støtter udstillingen med varevogne til transport af materiel og værktøj og med to udgaver af den nye Renault Mégane, der er til fri disposition for udstilllingens australske leder David Headly og for de danske arrangører.
”Renault Danmark støtter udstillingen, fordi det er et både spændende og nyskabende projekt. Internationalt har Renault altid støttet kulturen. Blandt andet har vi i 26 år været officiel sponsor for Film Festivalen i Cannes, så det er ikke fremmet for os at støtte kulturelle begivenheder. Og da vi blev spurgt om vi ville være med til at støtte dette nyskabende initiativ , var det var helt naturligt for os at sige ja, siger adm. direktør i Renault Danmark, Henrik Bang.
Sculpture by the Sea, er åben fra den 5.-28. juni. Der er gratis entre til begivenheden.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
4/6-2009 08:00
© Copyright www.autoteket.dk