Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Morten Alstrup - Danish Endurance Championship:

Årets danske Mini Le Mans-serie åbner med ny bane

FC Racings Christian Gjerløv og Jens Mølgaard har været faste deltagere i Danish Endurance Championship, men skal for første gang køre løb på FDM Jyllandsringen.Den første lørdag i maj køres den første afdeling af Danish Endu­rance Cham­pionship på FDM Jyllandsringen,

Foråret er kommet til Danmark. I godt en måned har de lyse timer over­steget antal af mørke. Træerne springer ud og blom­sterne pibler frem fra jorden. Endnu mangler man et af den civiliserede verdens forårstegn, men det kommer den første lørdag i maj. Den dag lyder start­skud­det for alvor til årets sæson på de danske asfaltbaner. Og der bliver lagt stærkt ud, for det er nemlig første afdeling af Danish Endurance Cham­pionship – den danske Mini Le Mans-serie – som åbner ballet.

Det sker den 2. maj på FDM Jyllandsringen, og det bliver en helt ny oplevelse for størstedelen af deltagerne i langdistanceløbene, som har en varighed af mellem tre og fire timer. Siden Danish Endurance Championship så dagens lys som et decideret mesterskab i foråret 2006, har den specielle motorsports­dis­ciplin afviklet sine løb på dels Padborg Park, dels Ring Djursland. Men i denne sæson er FDM Jyl­landsringen ved Silkeborg også kommet med i folden.

Stefan Kaas Racing har tilmeldt to Mini Cooper til årets langdistanceserie, hvor nogle af kørerne – eksempelvis Niels Borum – er nye på FDM Jyllandsringen – mens andre – Lars Vendelbo – har kørt adskillige løb på banen ved Silkeborg.Langdistanceløb på den midtjyske højde­ryg er dog ikke et nyt fæno­men. Allerede i 1966 blev det første Mini Le Mans kørt på FDM Jyl­landsringen, og gen­nem det meste af halvfemserne blev banens ra­cersæson afslut­tet med et langdistanceløb. Men når deltagerne i Da­nish Endurance Championship den 2. maj ruller ud på asfalten, er der tale om en helt ny udfordring. Det er nemlig første gang, at der skal køres langdi­stan­celøb på den godt 2,3 km lange bane, som si­den 2003 har været anvendt til løb for DTC, Formel Ford, Advan Cup og en række andre klasser.

Udvidelsen af løbskalenderen med endnu en bane har betydet en ny udfordring for de faste deltagere i Danish Endurance Championship. Løbsserien har natur­ligvis deltagelse af topnavne som eksempelvis Kurt Thiim og andre kørere, som har opnået topresultater i en række af motorsportens højeste klasser, men Danish Endurance Champi­on­ship har også formået at skabe sin helt egen grup­pe af deltagere. For med løb, der varer mellem tre og timer, er det ikke nød­vendigt, at man vinder hver eneste bremseduel eller får overhalet den foran­kø­rende konkurrent indenfor de næste tre sving.

I 1966 blev det første Mini Le Mans kørt på FDM Jyllandsringen. Siden da er der sket meget, bl.a. med sikkerheden, hvor den gammeldags Le Mans-start, hvor kørerne skulle løbe hen til deres biler, ikke længere anvendes.En stor del af de faste deltagere i Danish Endurance Championship har således deres første motorløb overho­vedet til gode på FDM Jyl­landsringen. Men man­ge af dem har derfor forberedt sig ekstra godt. I de seneste par uger er der blevet gen­nem­ført adskillige testkørsler på racerbanen ved Resenbro, hvor bl.a. DTC-kørere har fungeret som instruktører for langdistancekørerne, så de har kunnet få ba­ne­forløbet ind på rygraden. Men på en række afgørende punkter kan stjerne­kørerne ikke lære dem noget. I løbene i Danish Endurance Championship er der nemlig indlagt to obligatoriske pitstop, hvor der skal tankes benzin og skiftes chauffør…

Netop den disciplin er langdistancekørerne og deres mekanikere eks­perter i, og det får de brug for den 2. maj. Her begynder dagen med to tidtagninger over hver 40 minutter, inden det 25 bils store felt bliver sendt af sted til mere end tre-og-en-halv times motorløb kvart over tre. Udover sæsonpremieren for Danish Endurance Champion­ship tæller første løbsweekend på FDM Jyllands­ringen også de første mesterskabsløb for Ferrari Scandinavia Challenge og Advan Cup, ligesom de skrappe DTC-kørere tester inden sæsonstarten en uge senere.

Pressemeddelelser på www.autoteket.dk
Telefon 40 18 07 50, mail@autoteket.dk


27/4-2009 18:37


© Copyright www.autoteket.dk