Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Würth Danmark A/S:

Komplet arbejds­plads i varebilen

ED belysningI flere brancher er det en fordel, eller måske endda helt nødvendigt, at kunne flytte sin ar­bejdsplads derhen hvor opgaven skal lø­ses. Og hvorfor nøjes med inte­rimistiske, ergono­misk ukor­rekte arbejds­for­hold, når man kan ind­rette en komplet og velfungerende arbejds­plads i sin varebil.

Würth har netop fornyet en del af deres ORSY-mobil indretning ved bl.a. at reducere vægten på elementerne med ca. 25%. Den lavere vægt på bilindret­ningen øger den del af bilens lasteevne, som er til­bage til værktøj og arbejds­materialer. Desuden mindsker det drifts­omkostningerne ved at reducere brænd­stofforbruget og det slid på bilen som højere vægt medfører.

Desuden er der kommet en række nye produkter til, som bidrager til et godt arbejdsmiljø ved arbejde i varebilen.

Godt lys og næsten intet strømforbrug

Kraftigt udtrækbordEn af Würths nyhe­der er LED lysskinner til varerummet. Lysskin­nerne kan monteres i reoler, på væggen eller i loftet, og giver et godt lys til arbejde i bilen. Selvom de smalle skin­ner lyser ganske kraf­tigt, fylder de kun 10 mm i højden og fås i 3 længder: 25 cm, 50 cm og 100 cm. Da der er be­græn­set strøm til rådighed i en bil, er det en fordel at de kun bruger henholdsvis 2 watt, 4 watt og 8,64 watt. Dermed kan ly­set benyttes i meget lang tid ad gangen uden at det dræner bilens batteri.

220 volt i varebilen

Sinusinvertere kan levere fra 150 W til 2000 WTil en komplet ar­bejds­plads hører ofte for­skelligt elværktøj. ORSY-mo­bil pro­gram­met omfatter 5 for­skellige sinus­invertere som laver bilens 12 volt jævn­strøm om til 230 volt vekselstrøm. Sinusinverterne kan levere fra 150 watt til 2.000 watt. Med den lille model kan man f.eks. benytte opla­dere til akkuværktøj og forskellige arbejdslamper i bilen. Med de stør­re modeller kan man tilslutte decideret elværktøj som f.eks. borema­skiner eller støvsugere i bilen.

Alt det andet

Foruden sinusinverterne og de nye LED lysskinner, omfatter ORSY-mobil programmet også alle de mere almindelige bestanddele til en arbejdsplads i bilen: arbejdsborde, skuffer, skabe, skruestik, papir­holdere, hulplader osv. Würths ORSY-mobilsælgere tilbyder at lave forslag til indretning af alle typer af vare­biler mens kunden venter. Forslaget kan sælgeren vise i 3d på sin computer før kunden beslut­ter sig.

Würth Danmark A/S
Telefon 79 32 32 32,


27/4-2009 08:43


© Copyright www.autoteket.dk