Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

BilBasen ApS:

Ford Focus, årgang 2005 er Årets Brugtbil 2009

Lene Dahlquist fra Ford modtager beviset for at Ford Focus er Årets Brugtbil 2009 af Kenneth Andersen, administrerende direktør for BilBasen.April må­ned er høj­tid for hand­len med brugte biler. I på­ske­måne­den bliver der skrevet slut­sedler på dobbelt så mange brugte biler­ som en normal måned. Ford Focus, årgang 2005 er netop kåret som Årets Brugtbil 2009 af en lang række medier, branche­organisationer og for­bru­ger­orga­nisa­tionen FDM.

“En Ford Focus er for dem, der ikke alene ønsker en brugt bil, som er solidt bygget og økonomisk fornuftig at holde. Det er også en bil, der er hamrende underholdende at køre i, og så er især 1,6-motoren med 100 hk en velsnurrende og pålidelig maskine. Pladsen er god – især i stationcarudgaven – og til forskel fra den første generation har Ford fået rigtig godt styr på kvaliteten i Focus. Det bedste er prisen – de billigste eksemplarer starter ved 120.000 kr., og ud­valget er enormt,” lyder vurderingen fra redaktionschef og jurymedlem Nikolaj Karlshøj fra månedsmagasinet Bilen.

Det er andet år i træk, at en Ford løber med æren som det bedste brugtbilkøb. Sidste år var det Ford Mondeo, årgang 2004. Juryen vurderer bilerne i for­skellige årgange, da en bilmodel hele tiden udvikles på og bliver forbedret.

”Ford Focus er en velkørende, praktisk, rummelig bil med et lavt reservedels­prisindeks. Den har mindre prestige end VW Golf, hvilket også gør sig gæl­dende på priserne. Der er stor hype på minibilmar­kedet, derfor har jeg valgt at fokusere på mellemklassebiler, hvor man får meget mere bil for en lille ekstra betaling,” vurderer jury­med­lem Mikkel Thomsager, chefredaktør på Bil Magasinet.

Juryen vurderer bilerne på baggrund af en række nøgletal og tekni­ske test af bilerne. Servicepriser, reservedelspriser og afskrivning er lavet på hvert enkelt bil, og samlet er Ford Focus blandt de billigste brugtbil at holde kørende.

Ford Focus er kåret til Årets Brugtbil 2009 og vurderes til at være det bedste brugtbilkøb lige nu."Vi er ualmindeligt stolte over at modtage prisen som årets brugtbil 2009 for Ford Focus 2005. At vinde prisen for andet år i træk viser os, at den positive udvikling Ford har vist igennem det seneste år også giver genklang hos vores kunder. Focus er gennem alle tider blevet rost sine køre­egen­ska­ber, og det er en god all-round familiebil til en meget rimelig pris. Det er skønt at opleve, at andre også er af den mening," siger Lene Dahlquist, PR Manager, Ford Motor Compa­ny. Det er brugtbil­eksperter fra en række landsdækkende medier, bran­cheorganisatio­ner og forbrugerorganisationen FDM, der står bag kå­ringen.

Lene Dahlquist fra Ford modtager beviset for at Ford Focus er Årets Brugtbil 2009 af Kenneth Andersen, administrerende direktør for BilBasen.”Årets Brugtbil skal sætte fokus på de man­ge aspekter, der gør en brugtbil til et godt køb. Udover at den skal være i teknisk og meka­nisk god stand, så er drifts­om­kostningerne og totaløkonomien en vigtig del af købet,” si­ger Ken­neth Andersen, admini­strerende di­rek­tør for BilBasen.

Det er fjerde år, at Årets Brugtbil bliver kåret, i 2007 var det Mazda 6, årgang 2003 og i 2006 var det Skoda Fabia, årgang 2001, der løb med titlen.

Top 5 Årets Brugtbil 2009

Ford Focus, årgang 2005 – 115 point
Opel Astra, årgang 2005 – 105 point*
Skoda Octavia, årgang 2006 – 105 point
Toyota Avensis, årgang 2005 – 80 point
VW Golf, årgang 2005 – 75 point

* Opnåede flere førstepladser fra juryen end Skoda Octavia, og derfor andenpladsen

Totaløkonomisk analyse på en Ford Focus 1,6 100 Trend 5d

BilBasen ApS
Telefon 70 22 00 77,


7/4-2009 12:05


© Copyright www.autoteket.dk