Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Robert Bosch A/S - Autodivision:

Flere biler med ESP®

ESP virkerAndelen af ny­ind­re­gi­strerede biler med ESP® er stigende i Euro­pa.

I Sverige er 97 % af nyind­registrerede biler udstyret med det elek­tro­niske stabi­litetsprogram.

Euro NCAP gør vurdering med fem stjerner afhængig af ESP®.

Det europæiske gennemsnit er i første halvdel af 2008 steget fra 50 procent til 53 procent. ESP® stabiliserer køretøjet i kritiske situatio­ner og kan ifølge vi­den­skabelige undersøgelser forhindre op til 80 procent af alle uheld som følge af udskridning. Bosch har udviklet det elektroniske stabilitetsprogram og satte det som den første produ­cent i serie­pro­duktion i 1995.

Andelen af ESP® vil stige yderligere i de kommende år. Et stort antal uafhæn­gige internationale undersøgelser beviser, at systemet redder liv. Derfor dis­kuteres det i stadig stigende grad internationalt, om systemet skal være obli­ga­torisk. I USA bliver ESP® indført trinvis og er obligatorisk fra årgang 2012, og på europæisk plan disku­terer man ligeledes at gøre ESP® lovpligtigt med en trinvis indførelse indtil oktober 2014.

Euro NCAP (European New Car Assessment Programme), som på baggrund af simulerede ulykkesitua­tio­ner tester og vurderer køre­tøjers sikkerhed, tager fra februar 2009 for før­ste gang hensyn til ESP® i deres nye vurde­ringspro­cedure. Fra 2010 kan alle køretøjs­modeller ifølge de nye retningsliner kun få højeste karakter med fem stjerner, hvis de har ESP® som standardudstyr.

Et blik på dataene fra de enkelte lande viser desuden en forbløf­fende detalje: Mens ESP®-andelen i alle lande for det meste steg med to eller tre procent­point, så gik den i Frankrig tilbage til 43 proc­ent. Det skyldes det kraftigt sti­gende antal små biler blandt de ny­indregistrerede biler, som betydeligt sjæld­nere er udstyret med ESP®. Grunden hertil er nye nationale bestemmelser, som siden 2008 har øget salget af særligt miljøvenlige biler. Ved små biler er ESP® imidlertid mindst nøjagtig lige så vigtigt som ved større køre­tøjer. Bil­købere bør derfor ubetinget tilføje sikkerhedssystemet som ekstraudstyr, hvis det ikke er standardudstyr i bilen, mener Bosch.

For Danmark foreligger ingen officielle tal men andelen af nye biler med ESP® vurderes også til at meget højt og i fortsat kraftig stig­ning.

###

Bosch koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2008 havde koncernen med auto- og indu­striteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik ca. 282.000 ansatte og en omsætning på ca. 45 milliarder euro. Bosch koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs­partnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvik­ling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end 3 milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmel­der over 3.000 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og service­ydelser forøger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Robert Bosch GmbH's virk­somhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økono­misk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore­tage langsigtet planlægning og betyde­lige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten ud­øves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af fami­lien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Robert Bosch A/S - Autodivision
Telefon 44 89 83 25, autodivision@dk.bosch.com


23/2-2009 21:49


© Copyright www.autoteket.dk