Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
VOLVO CARS KORTLÆGGER BILFØRERES ADFÆRD I AVANCERET FORSKNINGSPROJEKT
Cirka hundrede Volvo-biler af typen V70 og XC70 udstyret med kameraer og computere indgår i et stort europæisk testprojekt. Projektet skal overvåge førerens adfærd, hvorved man håber at få mere viden om, hvordan vi som mennesker reagerer i komplicerede trafiksituationer. Forskningsprojektet er en del af et EU-projekt kaldet EuroFOT (Field Operational Tests), hvor Volvo Cars deltager tillige med andre aktører fra bilindustrien og SAFER ved svenske Chalmers University of Technology.
For at gøre bilen bedre til at beskytte de kørende, når uheldet er ude, har Volvo Cars lige siden starten af 1970''erne studeret og hentet viden fra virkelige trafikuheld. Nu om stunder er visionen at designe bilerne sådan, at de slet ikke kolliderer, og det kræver nye og helt anderledes måder at forske på.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
Dette projekt indsamler information om adfærden hos den person, der sidder bag rattet i bilen, også de tilfælde, hvor det lykkes en fører at undgå, at et trafikuheld indtræffer, og hvad i førerens måde at agere på, der bevirker det.
En flåde bestående af hundrede Volvo-biler bliver forsynet med kameraer, der filmer førerens hoved- og øjenbevægelser, sammen med en data logger, der registrerer information fra bilens sikkerhedssystemer. Andre kameraer optager vejen, som føreren ser den, både foran og bag bilen. Disse informationer og videoer bliver gemt på en harddisk til brug for forskerne.
Testprojektet skal løbe over tre år, og det overordnede mål er at udvikle et sikrere, renere og mere effektivt transportsystem i Europa.
Fakta:
Volvo Cars' sikkerhedsvision er at designe biler, der ikke kolliderer. I et kortere perspektiv er målet, at i år 2020 bliver ingen dræbt eller kommer til skade i en Volvo. Strategien er yderligere at udvikle systemer, der er med til at forhindre, at uheld indtræffer.
De hundrede Volvo-biler bliver forsynet med kameraer, der filmer førerens hoved- og øjenbevægelser, sammen med en data logger, der registrerer information fra bilens sikkerhedssystemer. Andre kameraer optager vejen, som føreren ser den, både foran og bag bilen. Disse informationer og videoer bliver gemt på en harddisk, så forskerne kan analysere mønsteret i førerens hoved- og øjenbevægelser.
Volvo-bilerne bliver også udstyret med følgende forebyggende sikkerhedssystemer:
SAFER
SAFER er et forskningscenter, hvor 22 partnere fra den svenske bilindustri, højere uddannelsesanstalter og offentlige myndigheder samarbejder om at skabe et videncenter inden for forskning i trafik- og køretøjers sikkerhed. Centeret har til huse hos Chalmers University of Technology i Göteborg. SAFER er en del af EuroFOT projektet.
EU-projektet EuroFOT - European Large-Scale Field Operational Tests of Vehicle Systems - består af 28 partnere fra bilindustrien og offentlige institutioner.
4/2-2009 08:00
© Copyright www.autoteket.dk