Artikel fra www.autoteket.dk

Ny Porsche 911 GT3: Top foku­seret på vejen med ambitioner på racerbanen

AF autoteket.dk 

Dr. Ing. h.c. F. Por­sche AG præsen­terer endnu en ny model i anden gene­ration af Por­sche 911-serien, den nye Porsche 911 GT3 - end­nu mere potent, hur­tigere og mere raf­fi­neret end sin for­gæn­ger. Nye­ste gene­ra­tion af den motor­sports-inspi­re­rede Porsche 911 GT3 til­by­der i hø­jere grad fo­kus på to ele­men­tære områder - performance og kø­re­dy­namik.

Først og fremmest er den temperamentsfyldte boxer-motor vokset med 200 cm3, fra 3,6 til 3,8 liter og motoren har fået variabel juste­ring af både indsugning- og udstødningsventilerne via Vario­cam-sy­stemet. Det har øget effektudviklingen med 20 hk, så der nu er hele 435 hk til rådighed, men vigtigere har en væsentlig forbed­ring af mo­torens maksimale drej­nings­moment i mellemområdet højnet fleksi­biliteten i den højtydende boxer-motor. Indlysende har den nye mo­tor forbedret præstationerne og Porsche 911 GT3 acce­lererer fra 0-100 km/t på blot 4,1 sekunder, når 160 km/t efter 8,2 sekunder og topfarten er 312 km/t.

Et andet vigtigt fo­kus­punkt for Porsche i udviklingen af den nye Por­sche 911 GT3 var modellens dynamiske egenskaber. Og for første gang er Porsche 911 GT3 udstyret med en mere sportslig ver­sion af Porsche Sta­bility Ma­nagement System (PSM), hvor føreren kan koble antispin­kontrol og stabilitets-systemet fra i flere trin, så elek­tronik­ken enten er slået helt fra eller løsner tøjlerne grad­vist afhæn­gig af den valgte kørestil. Den nye Porsche 911 GT3 tilbyder endvidere me­re greb og stabilitet ved høje ha­stigheder, hvor specielt modifika­tio­ner af bilens aerody­namik har for­bed­ret downforce både for og bag i en sådan grad, at det samlede aero­dy­namiske tryk er mere end for­doblet sammen­lig­net med forgæn­geren. Samtidig tilfører den nye aerodynamiske pak­ke et karakterfuldt udseende yderligere frem­hæ­vet af de nye for­lygter med bi-xenon, LED-baglygter og de modifice­rede luftindtag og -udtag. Som noget nyt er det også muligt at ud­styre modellen med et system, hvor man ved et tryk på en knap kan hæve forakslen med op til 30 mm.


annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Den aktive undervogn (PSAM) på Porsche 911 GT3 har gjort det mu­ligt at gøre fjedrene endnu mere faste i bidet samt montere krafti­gere kræng­ningsstabilisatorer. Det sikrer en præcis handling, når PSAM er indstillet i Sport uden at gå på kompromis med hverda­gens komfortniveau i PSAM-systemets normal-indstilling. En anden nyhed er nye letvægts alumini­ums­fælge i nyt design med centermø­trik og specielt fremstillet dæk med dæktrykskontrol.

Med de dynamiske egenskaber og præstationer endnu skarpere end tidligere er bremsesystemet i vanlig Porsche tradition kraftigt forbed­ret. Selve bremseskiverne har et større fiktionsområde og et alumi­niumscover har reduceret den uaffjedrede vægt. Yderligere er brem­sernes ventilation forbedret, hvilket sikrer en højere grad af brem­sekraft over længere perio­der. Og på listen over ekstraudstyr findes en eksklusiv version af Porsche keramiske bremser udviklet specielt til denne model. Sidst, men bestemt ikke mindst, kan den nye Por­sche 911 GT3 leveres med endnu en option, der er særlig egnet for livet på racerbanen.

Nye og særdeles inno­vative PADM (Porsche Ac­ti­ve Drive­train Mount) motorbøsninger. Disse specielt udviklede sam­linger genkender en sportsligt kørestil og strammer den normalt ela­stiske motoraf­fjedring op, så den er hård og modstands­dygtig. Denne hård­førhed fjerner alt komfort i motoren ved hverdags­kørsel, mens bilen på racerbanen ikke er på­virket af nogen form for kraftfor­styrrelser fra motoren, hvilket ellers ville være tilfældet i hurtige sving og på snoede baner.

Porsche 911 GT3 præsenteres på den internationale biludstilling i Geneve den 3. marts, men kan allerede nu bestilles hos Danmarks to autori­serede Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland.


5/2-2009 08:01


© Copyright www.autoteket.dk