Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Skandinavisk Motor Co. A/S:

Skandinavisk Motor Co. A/S opsiger forhand­lerkontrakt

Skandinavisk Motor Co. A/S har med virkning fra 29.01.2009 ophævet kon­trakterne med SCA A/S, der er en af landets store Volks­wagen forhandlere og servicepartner for Volkswagen person- og varebiler, samt Audi.

Skandinavisk Motor Co. A/S har konstateret, at forhandleren og ser­vice­part­neren i flere tilfælde har handlet i strid med aftalerne i kon­trakterne og derved brudt den tillid, som importøren skal kunne have til, at de aftalte sam­han­delsregler overholdes.

Skandinavisk Motor Co. A/S vil skriftligt informere de af SCA A/S's kunder, der fortsat er omfattet af reklamationsret på deres biler om situationen og anvise alternative autoriserede forhandlere og servicepartnere, der kan hjælpe dem fremover.

Volkswagen og Audi kunder vil i øvrigt kunne orientere sig på de re­spektive mærkers hjemmesider om hvilke forhandlere og ser­vice­partnere, der findes i deres område.

Skandinavisk Motor Co. A/S
Telefon 43 28 82 00,


30/1-2009 12:10


© Copyright www.autoteket.dk