Würth Danmark A/S:
Würth Danmark A/S lancerede 1. januar 2009 deres patenterede PinPuller Powersystem, som er nyeste generation af effektive buleudtrækningssystemer til værkstedet.
Buleudtræk også på svære krumme steder
Buleudtrækningsfamilien fra Würth bestod hidtil kun af PinPuller, der snildt kan rette små og middelstore skader samt bløde buler – de såkaldte ”Bilkabuler”. PinPuller Power-systemet er et universalsæt, som i modsætning til PinPuller kan klare de større buler, idet den kan bruges på store områder, der kræver større trækkraft.
Med PinPuller Power-systemet udrettes bulerne ved hjælp af elektroder, som svejses direkte på karrosseriet, så du slipper for at bruge bølgetråd og svejsetrekanter. Elektroderne fjernes nemt efter brug og kan anvendes op til 1.000 gange, inden de skal skiftes ud.
Som noget helt enestående kan PinPuller Power også bruges ved krumninger på f.eks. skærmkasser, døråbninger o. lign. PinPuller Power anvendes med en slaghammer, i forbindelse med opretterbænk eller sammen med en dozer. På stålkarosserier bruges PinPuller Power til opretning eller udtrækning af buler på lige overflader.
Mange buleudtrækningssystemerDen nye PinPuller Power er blot én i en lang række af nye karosseriprodukter fra Würth. Udover PinPuller Power og PinPuller finder man også PinPuller buleudtræk med limteknologi i det nye karosserikatalog fra Würth, der også byder på produktet Replast, som er en tokomponentlim til reparation af kunststofdele som f.eks. revner i kofangeren. Samtidig findes de traditionelle løsninger til buleudretning – bølgetråd, træktrekanter og opretterhåndværktøj – selvfølgelig stadig i Würths karosserikatalog.
Værktøjsspecialister
Hvis man er i tvivl om, hvordan Würth-produkterne skal anvendes, kan man få hjælp fra en værktøjsspecialist fra Würth. Hos Würth har de et ”korps” af værktøjsspecialister, der står klar til at rykke ud og vise kunden, hvordan produkterne anvendes mest optimalt.
Würth Danmark A/S
Telefon 79 32 32 32,
19/1-2009 08:40
© Copyright www.autoteket.dk