Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Skandinavisk Motor Co. A/S:

Škoda Motor Sport Factory Team stiller op til Rally Monte Carlo

Škoda Fa­bia Su­per 2000 får præ­miere ved det kom­men­de Rally Mon­te Carlo, den 21. til den 24. januar 2009, som er en del af Inter­con­tinental Rally Chal­len­ges (IRC). Škoda Motorsport fabriks team stiller op med to hold - et rent tjekkisk hold bestående af Jan Kopecky og Petr Stary og et rent finsk hold bestående af Juho Hänninen og Mik­ko Markkula.

Škoda Auto har med succes fået Skoda Fabia Super 2000 gennem den inten­sive godkendelsesproces og modtaget det officielle diplom fra den internationle motorsportsunion, som gør det muligt for Fabia Super 2000 at deltage i FIA konkurrencer.

I forbindelse med Škodas tilbagevenden til motorsporten, siger Dr. Eckhard Scholz, som er medlem af direktionen for Škoda Auto tekno­logi og udvikling: "Vi er stolte over at kunne fortsætte Škodas mere end hundrede års tradition inden for motorsporten. Vi vil bruge bilen i udvalgte konkurrencer, primært inden for IRC serien, og vi er over­be­viste om, at bilen er fuldt ud konkurren­cedygtig. I samarbejde med vore importører er vi ligeledes på udkig efter muligheder for at bruge Fabia Super 2000 på nationalt plan i de respektive lande, og vi plan­lægger også at sælge bilen til private teams samt videreudvikle og teste bilen."

Hvorfor valget af piloter er faldet på Jan Kopecky og Juho Hänninen, forklarer chefen for Škoda Motorsport; "Selvom de begge er unge, så er både Jan og Juho rigtig gode piloter med rigelig erfaring. Med den nye bil og teamet om­kring den, mener vi, at de vil vokse og udvikle sig sammen og at vi herigennem vil få stor succes med Škoda bran­det i motorsporten."

Škoda blev i 2008 det 8. største bilmærke i Danmark, og Fabia blev den næstmest solgte bil. Skoda markedsfører modellerne Fabia, Oc­tavia, Roomster og Superb. Fabia, Octavia og Roomster fås også som van på gule plader.

Skandinavisk Motor Co. A/S
Telefon 43 28 82 00,


15/1-2009 16:24


© Copyright www.autoteket.dk