Artikel fra www.autoteket.dk

Scandinavian Racing Press i samarbejde med Mitsubishi og Volkswagen

Rallye Dakar: Dagens etape aflyst

AF autoteket.dk 

Carlos Sainz og Michel Perin er efterhånden temmelig skrappe til at køre i sand. Torsdag får Volkswagen holdet deres sag for, da en stor del af hastighedsetapen finder sted i sand.SRP – 14. januar 2009.
Ons­dagens 11. ha­stig­heds­­etape i Rallye Dakar blev aflyst sent tirs­dag aften, da vejr­ud­sig­ten lovede tæt tåge på store dele af etapen. Det er ikke umuligt at køre i tåge, om end det vil tage ekstra tid. Men i tåge kan arrangørernes rednings­helikoptere ikke gå i luften og der­for er det sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, at afvikle en hastigheds­etape under sådanne forhold.

Nani Roma i Mitsubishi Racing Lancer er fortsat flyvende i årets Rallye Dakar. Mitsubishi-holdet er det bedste ”ikke-VW” hold og ligger på en samlet 4. plads.Deltagerne kørte derfor dagens etape fra Copiapo i Chile til Fiambala i Argentina uden hastig­heds­eta­pe. Og som co-driver Michel Perin i den førende Volks­wagen Race Touareg jokede:

”Normalt bliver vi jagtet, når vi starter først på en etape. Men i dag formåede vi så let som ingenting at holde alle konkurrenterne bag os!”

Torsdag sætter rallyet af fra Fiambala imod La Rioja og der skal køres 253 km hastighedsetape, som hovedsageligt foregår i de argen­tin­ske sand­bjerge. Det kan blive en hård nød for de mange deltagere at knække.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.

 



Stillingen i Rallye Dakar d. 14. januar 2009:
1. Carlos Sainz/Michel Perin (SPA/FRA), Volkswagen Race Touareg 2, 38t59m02s
2. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF), Volkswagen Race Touareg 2, +27m31s
3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg 2, +41m13s
4. Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi Racing Lancer, +1t13m13s
5. Robby Gordon/Andy Grider (USA/USA), Hummer H3, +1t34m38s
6. Ivar Tollefsen/Quin Evans (NOR/GBR), Nissan Navara, 5t14m18s


14/1-2009 20:37


© Copyright www.autoteket.dk