Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Renault Danmark A/S:

Renault udvider med nye for­hand­lere i Glo­strup og Hel­sing­ør

Renault KangooAutohuset Glostrup, der har filialer i Glostrup og Helsingør, kunne fra 1. januar kalde sig auto­riserede Renault-for­hand­lere.

Renault Danmark går styrket ind i 2009. 1 januar kom der endnu to auto­rise­rede Renault forhandlere til de i for­vejen 42. Nemlig Auto­huset Glostrup og Kronborg Auto i Helsingør - begge for­handler i forvejen VW og har i øvrigt samme ejer.

Hos Renault Danmark er direktør Henrik Bang begejstret for de to nye for­handlere.
”I København er jeg glad for, at det er lykkes, at få endnu en Re­nault-forhand­ler i form af Autohuset Glostrup. Renault skal have stør­re volumen end vi har lige p.t., og vi skal øge vores markeds­an­del. Det bliver muligt i København med endnu en forhandler”, siger Henrik Bang.

I forhold til Helsingør er situationen en anden. Her har der i mange år ikke været forhandling af Renault, men det er nu ændret.

”Det har været helt klart fra begyndelsen, at vi skal være til stede i en by af Helsingør’s størrelse, og jeg er overbevist om, at Kronborg Auto er de helt rig­tige til at repræ­sentere Renault. Ikke alene passer vores mærke fint sammen med VW, hvilket også er til­fældet i Glo­strup. Kronborg Auto er også forretning, der har været til stede i Helsingør i mange år, og som er kendt for deres professionalisme og kend­skab til lokalområdet, så vi glæder os meget over samarbejdet med Kron­borg Auto”, siger Hen­rik Bang.

Både hos Autohuset Glostrup og hos Kronborg Auto i Helsingør er man begejstret for den nye status som autoriseret Renault-for­hand­ler og mener, at der er stort potentiale i det franske mærke.

” Kigger man på hvor massivt Renault er repræsenteret i resten af Europa, undrer det, at der ikke er mange flere danskere, der køber Renault. Men det tror vi naturligvis på vender. Renault er et mærke, hvor kvaliteten de sidste år har fået et markant løft, sikkerhedsmæs­sigt er Renault det bilmærke i verden, der har flest biler med fem stjerner i EuroNCAP, og så er det et mærke med mange små, øko­nomiske biler, hvilket passer godt til bilkøbernes præferencer”, siger adm. direktør Michael Terkildsen fra Autohuset Glostrup, der også fokuserer på Renaults stærke varevognsprogram.

”Renault har med Master og Trafic to stærke kort på hånden i forhold til erhvervslivet og passer rigtig godt til VW’s varevognsprogram. Generelt synes jeg man kan sige, at der i begge bilhuse - både Glo­strup og Helsingør - bliver god synergi mellem Renault og VW. Renault har modsat VW biler helt fra 109.000 kroner, så sammen med VW har vi biler, der dækker hele prispa­letten”, siger Michael Terkildsen.

Renault Danmark A/S
Telefon 80 88 94 00, kundeservice.danmark@renault.dk


14/1-2009 16:26


© Copyright www.autoteket.dk