Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Renault Danmark A/S:

Renault øger sin markedsandel

På et verdens­mar­ked med faldende salg øger Renaults sin markeds­andel. Og trods dystre udsigter for 2009, er der alli­gevel optimisme hos Renault.

Finanskrisen har ramt alle – også Renault. Men en netop offent­lig­gjort gen­nemgang over salget for 2008 viser, at Renault klarer sig relativt bedre end gennemsnittet i branchen. Mens antallet af solgte biler i gennemsnit faldt med 4,8 procent, faldt Renault ”blot” med 4,2 procent, hvilket samtidig betød en stigning i Renaults markedsandel.

Årsagen til den relativt fine performance skal ses i lyset af, at Re­nault i 2008 introducerede ikke færre end ni modeller på verdens­mar­kedet, herunder blandt andet: Clio Stationcar, Grand Modus, Kan­goo person-og varebil, Logan Pick-Up og Thalia/Symbol.

Foryngelseskuren fortsætter i 2009, og i slutningen af 2009 vil Re­nault således have den yngste bilpark i Europa.

Kigger man på hvilke biler, der er med til at øge markedsandelen for Renault, er der tale om en bred vifte af modeller.

Den lille Renault Twingo klarer sig godt, og er den bedst sælgende bil i sit seg­ment i Frankrig, mens den indtager en 3. plads samlet i Europa. Også Renault Clio, der får et facelift i foråret, er den 3. bedst sælgende bil i sit segment i Europa. Og takket være en stigning af salget af Modus og Grand Modus (+28,4 %) er Renaults salg i A og B segmentet steget med 2,4 procent i Europa.

På varevognsmarkedet har Renault altid stået stærkt, og med et salg på 86.000 enheder har Kangoo Express genindtaget tronen som den bedst sælgende bil i kompakt van segmentet.

Billedtext: Både Renault Clio og Renault Twingo er populære biler. I hjemlandet Frankrig er de de bedst sælgende i deres segment og i Europa er de i top tre.

Renault Danmark A/S
Telefon 80 88 94 00, kundeservice.danmark@renault.dk


13/1-2009 16:41


© Copyright www.autoteket.dk