Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Würth Danmark A/S:

Würth er kommet til Næstved

Med en adresse på Køgevej 14 har Würth placeret en butik ud til en af de mest befærdede veje i Næst­ved og samtidig i et stort og spæn­dende industriområde. Placeringen gør det let at finde vej til Würth Center Næstved, uanset om man er fra byen eller oplandet.

Würth Center Næst­ved åbnede mandag den 24. november, og der vil blive afholdt et stort åbent hus-arrangement for områdets mange virk­somheder i januar 2009.

Det har i flere år været et ønske hos Würth at etablere en butik (og­så kaldet et center i Würth-terminologi) i Næstved. Würth har i for­vejen 10 sælgere, der kører i og omkring Næstved, og med åbnin­gen af butikken vil de kunne yde en endnu bedre service til deres mange kunder i Næstved og omegn. Würth ønsker naturligvis også at til­trække flere nye kunder.

Flere butikker på vej
Etableringen af Würth Center Næstved er et led i Würths strategi om at forny og videreudvikle det butiksnetværk, der i dag består af 12 butikker strategisk placeret rundt i Danmark. Würth forventer at etab­lere flere butikker fremover, og pt. er Würth i gang med planlæg­ningen af de næste etableringer.

Würth Center Næstved er butik nr. 12 i Würths butiksnet. På Sjæl­land er Würth nu repræsenteret i Næstved, Ishøj og Hillerød. Vest for Storebælt kan man finde Würth i følgende byer: Odense, Kolding, Horsens, Aarhus, Aalborg, Herning, Esbjerg, Aabenraa og Sønder­borg.

 

Würth Danmark A/S
Telefon 79 32 32 32,


12/12-2008 08:36


© Copyright www.autoteket.dk