Artikel fra www.autoteket.dk

Toyota lancerer ECO Driving

AF autoteket.dk 

CO2 udledningen fra bilkørsel skal bringes ned og derfor lancer Toyota i Danmark nu ECO Driving målrettet mod alle danske bilister. Hos landets Toyota-forhandler kan man få en folder som effektivt beskriver hvordan man kan nedsætte sin udledning med op til 30%. De færre­ste ved, hvor lidt der i virke­ligheden skal til for at nedsætte sin belast­ning af mil­jøet i forbin­delse med bil­kør­sel og samtidig spa­re flere tusinde kro­ner på sit brænd­stof­for­brug.

Derfor har Toyota i Danmark besluttet sig for at lancere kon­­ceptet ECO Driving, som ganske enkelt drejer sig om at give de danske bi­lister gode råd om, hvordan de med få ændringer i kørestil og ad­færd kan køre op til 30% længere på en liter brændstof og samtidig ned­sætte udledningen af CO2 og andre forure­nende stoffer.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.


”For de fleste bilisters vedkommende er der altid stor fokus på, hvor langt en ny eller brugt bil kører på en liter brændstof, og mange bili­ster er også villige til at køre langt for at købe billigt brændstof. Hvad de færreste tænker over er, at de med nogle få ændringer i deres må­de at køre bil på kan køre væsentligt længere på literen og der­med nedsætte udledningen af CO2 fra bilens udstødning. Det er præ­cis det miljøbudskab, som vi ønsker at sætte fokus på og kommuni­kere til alle landets bilister”, fortæl­ler René Mouritsen, der er Infor­mationschef og ansvarlig for miljøafde­lingen i Toyota Danmark A/S.

Hos samtlige af landets Toyota-forhandlere vil interesserede kunne få udleveret en lille folder som enkelt og konkret beskriver 10 gode råd til, hvordan man kan køre længere på literen i sin bil og dermed mindsker udledningen af skadelige stoffer fra udstødningen. På Toyotas hjemme­side og hos forhandlerne kan man også se en kort animations­video, som enkelt og konkret fortæller om ECO Driving.

Som eksempel på et af de ti effektive ECO-driving råd er det de færreste, som kører i en nyere bil, der ved, at man skal holde bilen i gear når man tager farten af. De fleste ville koble ud. Men når bilen holdes i gear, stopper indsprøjtningen af brændstof i motoren og for­bruget falder til 0.

”De fleste kender vores hybridbil Toyota Prius, og den er sammen med vores andre miljøeffektive og brændstoføkonomiske motorer na­turligvis det optimale udgangspunkt, men selv om man ikke lige nød­vendigvis har den nyeste teknologi til sin rådighed, kan man godt køre miljørigtigt alligevel, og det er det vi vil opfordre til med vores ECO Driving råd”, slutter René Mouritsen. 


14/10-2008 08:00


© Copyright www.autoteket.dk