Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

LAKexperten A/S:

LAKexperten A/S runder milepæl

Helge sallan Kohls - HJ AutolakeringMed an­kom­sten af auto­lake­rer­værk­steder i Hil­lerød, Nykø­bing Falster og Nordborg når LAK­ex­perten A/S op på 50 aktionærer fordelt over hele landet.

LAKexperten A/S er godt i gang med at pla­stre Danmarkskortet til med synlighed.
I denne uge gik ejer­kredsen fra at omfatte 47 til nu at bestå af 50 autolakerer, eftersom tre nye aktionærer i Hillerød, Nykøbing Fal­ster og Nordborg netop er kommet i hus.
De tre nytilkomne aktionærer peger alle på de stordriftsfordele, som det giver at være med i et stort fællesskab med fælles interesser. Men derudover fremhæver Helge Kohls, der er medejer af H. J. Lake­ring i Nordborg, at den stadigt vok­sende sammenslutning af auto­lakerer gør det muligt at forbedre både produktet og bundlinjen på hvert enkelt værksted.
- Hvis vi er mange, der står sammen, kan det have en god effekt på bundlinjen på langt sigt, fordi vi bliver stærkere ved at stå sammen med vores kolleger, mener Helge Kohls.
Han fremhæver i næste åndedrag vigtigheden af, at det er en profes­sionel stab af medarbejdere, og ikke de enkelte autolakerer over hele landet, der nu vare­tager interesserne blandt LAKexpertens ak­tionærer.
- Vi skal koncentrere os om at lave et ordentligt stykke arbejde for vores kunder. Vi er jo håndværkere og ikke skabt til at forhandle, fastslår Kohls.

Dan Nielsen - LakcentrumNetop gevinsten ved at der fra centralt hold føres dialoger med sam­handelspartnere, som har en direkte asso­ciation til autola­kerer­faget, gør det muligt for ak­tionærerne i LAKex­perten at følge med tiden og de foranderlige krav fra myndig­hederne. Det er et af hovedargumen­terne bag, at Dan Nielsen fra Lakcentrum i Nykøbing Falster valgte at blive en del af LAKexperten A/S
- Vi har netop investeret i et helt nyt værksted med ny udsugning, nye lifte, og alt det isenkram, der hører sig til for at være med. Alt sammen for at kunne leve op til de krav, som der hele tiden bliver stillet til os. Og der er det klart, at kan vi få del i nogle stordriftsfor­dele ved at være en del af et stort fællesskab som LAKexperten, så betyder det jo, at vi kan blive ved med at være en attraktiv arbejds­plads for vores dygtige medarbejdere, vi får råd til efterud­dannelse, vi bliver en del af indkøbsaftaler, som vi alene ikke kunne have opnå­et. Og i sidste ende kan det betyde, at kvaliteten i det arbejde, vi laver, stiger et par procenter, siger Dan Nielsen med en svag skelen til, at alle aktionærer i LAKexperten A/S er forpligtet til at efterleve kravene i det såkaldte KS2000 kvalitetsstyringssystem.

Keld Mønsted - HillerødKeld Mønsted, der har drevet Mønsted Autola­kering i Hillerød de se­neste to år peger lige­ledes på kvalitets­sty­rin­gen, som et kæmpe plus ved LAKexper­tens kon­cept.
- Det er et rigtig godt koncept, der er stablet på benene i LAKexper­ten. Vi bliver nemmere opdaget af kunderne ved at være en del af en stor og kendt kæde. I konceptet ligger jo også, at mester er på gul­vet. Jeg er altid i arbejdstøjet og er derfor kundens garanti for, at kvaliteten i vores arbejde er i orden. Det har stor betydning, at man­den med den højeste kasket hele tiden skal være til stede, fastslår Keld Mønsted.

LAKexperten A/S
Telefon 70 25 00 02, info@lakexperten.dk


29/9-2008 09:39


© Copyright www.autoteket.dk