Artikel fra www.autoteket.dk

Blå teknologi gør Mercedes grøn

AF autoteket.dk 

I juni blev de nye, faceliftede A- og B-Klasser fra Mercedes introdu­ceret. Nu kom­mer de populære biler i endnu mere energi­effektive, BlueEffi­ci­ency-varianter. Blue­Efficiency er Merce­des-Benz’ sam­lede navn for særligt brænd­­stofeffektive modeller.

Afhængig af model og motor kan BlueEf­ficiency sikre reduktion i brændstofforbruget på helt op til 12 procent. Blue­Efficiency er første del i Mercedes-Benz’ om­fat­tende forsk­ningspro­gram ”Road to the Future”, hvis endelige mål er at sikre bære­dygtig, miljøvenlig og emis­sionsfri transport.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Omkring 82 millioner kroner om dagen. Så meget bruger Daimler AG – koncernen bag Mercedes-Benz - hver eneste dag hele året rundt på at forske i nye energieffektive køretøjer. Den massive forsknings­indsats udmønter sig i en bred vifte af bæredygtige teknologier, som allerede i dag sætter energieffektive aftryk på Mercedes-Benz’ biler.

Et af disse aftryk hedder BlueEfficiency – et program, der øger biler­nes energieffektivitet. Nu lanceres syv BlueEfficiency-varianter på det danske marked. Fem i de faceliftede A- og B-Klasser samt to i den ny C-Klasse. Over tid vil BlueEfficiency være at finde inden for alle Mer­cedes’ forskellige modeller. Med forskellige tekniske løsninger, skræd­dersyet til de enkelte modeller, vil BlueEfficiency sikre, at alle biler fra Mercedes-Benz fremover vil kunne køre ekstra langt på literen.

BlueEfficiency giver grøn kørsel
Med BlueEfficiency kan brændstofforbruget reduceres med helt op til 12 procent takket være forskellige tek­niske løsninger såsom for ek­sempel væg­tre­duk­tion, aero­dynami­ske design­ele­menter, dæk med formindsket rulle­modstand samt optimeret motor- og energistyring. BlueEf­ficiency-varian­tererne af A 150 og A 170 er endvidere udstyret med en start/­stop-funktion, der slukker motoren ved stilstand, og lynhurtigt sætter den i gang, når koblingen trædes ned. En feature, der i sig selv bidrager til at reducere brændstofforbruget med op til ni pro­cent.

Op til 22,2 kilometer på literen
Det lave brændstof­forbrug er kendeteg­nende for alle Blue­­Efficiency-modeller, men kom­mer især til udtryk i A 160 CDI. Her ligger der nem­lig en højeffektiv dieselmotor, som allerede i stan­dard­udgaven kører 20,2 kilometer på lite­ren. Med Blue­Effici­ency-pakken ombord i denne model bliver ener­gief­fek­tiviteten endnu bedre, så hele 22,2 kilometer tilbagelæg­ges med blot én liter diesel.

Det koster ikke ekstra at være blå
Det er ikke kun miljøet, der har gavn af Mercedes-Benz’ BlueEffici­ency-program. Også privatøkonomisk er der fornuft i at vælge en bil med den blå teknologi. Teknologien fås nemlig uden meromkost­nin­ger, og sammen med lavere registreringsafgifter og de løbende be­sparelser på brænd­stoffet, er man i den grad sikret, at investe­ringen i BlueEfficiency også er godt for privatøkonomien.

BlueEfficiency-mo­dellerne er samtidig en del af Mercedes-Benz’ favo­rable leasingpro­gram, som generelt udmærker sig ved et højere udstyrsnivaeu i for­hold til andre lea­sing­tilbud. Med priser startende fra blot 2.795 kro­ner om må­neden, inklusive service og eventuelle repa­rationer, er det dermed muligt for de fleste at blive velkørende i en energieffektiv Mercedes.

Fakta om BlueEfficiency


7/10-2008 08:00


© Copyright www.autoteket.dk