Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

DTC:

Danish Touring­car Champion­ships sup­port­klasser

Advan Cup, Formel Ford, Volks­wagen Polo Cup 

Advan Cup:

Kent Iversen behøver ikke at være foran Bruno Rasmussen (t.v.) og Peter Olsen (t.h.) ved Padborg Super Prix for at blive Danmarksmester. Men det vil ikke skade hans muligheder (fotograf Birger Vilén).Sønderjyde kan gen­vinde DM på hjemme­bane.
Kent Iversen kan i week­enden sikre sig sin anden titel i en Peugeot 307.

Kent Iversen, Lysabild, kan det med at køre stærkt i en gadebaseret racerbil. For tre år siden blev han Danmarks­mester i Yokohama Cuppen, der er forløberen for den nuværende Advan Cup. Dengang kørte han i en sølvgrå Peugeot 307, og takket være fem sejre og en stribe andre topresultater var han så suveræn, at han i sæsonens næstsidste mesterskabsafdeling på Padborg Park kunne sikre sig DM-titlen.
 I år har den alsiske skraldemand muligheden for at gentage kunst­stykket i klassen for de serienære standardvogne.
 Efter den første DM-titel skulle drømmen om at deltage i Danish Tou­ringcar Championship prøves af i 2006, og selv om talentet rakte langt, er det ikke altid alene afgørende for succes i den hårde konge­klasse, så derfor vendte Kent Iversen sidste år tilbage til Advan Cup­pen. Her viste han sig snart at være en af klassens hurtigste folk, men en forårssæson fyldt med uheld betød, at han aldrig reelt var med i titelkampen.
 Det har han til gengæld været i år. Første halvdel af sæsonen udlø­ste syv sejre ud af otte mulige, og i det løb, han ikke vandt, scorede han en andenplads. Det har bragt ham i en situation, hvor han ved weekendens Padborg Super Prix kan gentage kunststykket fra 2005. Nemlig at blive Danmarksmester før tid, og det kræver ikke nødven­digvis en ny sejr.
”Det gælder også om at bruge hovedet,” siger Kent Iversen. ”En gang imellem skal man lade være med at køre efter sejren. Nogle gange er det bedre bare at køre nogle tredje- og fjerdepladser hjem frem for at satse, så man ryger af banen, sådan som Jan Magnussen gjorde det sidste gang i DTC på Sturup Raceway.”
Sønderjyden oplevede selv ved Advan Cuppens løb samme sted, at træerne ikke vokser ind i himlen, selv om man fører mesterskabet. Først ødelagde han en motor, og siden løb han ind i et andet teknisk problem.
”Da starten skulle til at gå, kunne jeg ikke få bilen til at gå i gear. Jeg måtte prøve det ene gear, og så det andet gear, men det eneste, jeg kunne få til at virke, var tredjegearet, og det kørte jeg så hele løbet i,” siger Kent Iversen. ”Det gik egentlig meget godt. Jeg nåede at komme op på fjerdepladsen, da jeg så overså et gult flag og overhalede, så jeg fik en stop-and-go-straf. Men jeg kan jo heller ikke vinde hver gang.”
Netop det sidste er det, som Kent Iversens konkurrenter håber på. De skal nemlig til fadet og sikre sig pokalerne, hvis de skal forhindre ham i at få sin anden guldmedalje.
Peter Olsen, Havdrup, er nærmeste forfølger. Efter en lidt svingende forårssæson har han fået fart og stabilitet i sin hvide og grønne Peugeot 307. I fem af de seneste seks løb er han endt på podiet, og på Sturup Raceway kunne han endelig vinde sit første løb i Advan Cuppen. Alt sammen har det betydet, at han målt over de seneste tre mesterskabsafdeling er den mest scorende kører i klassen, hvor der også er andre, som vil til fadet.
Bruno Rasmussen, Tyskland, og Anders Majgaard, Søborg, var begge med fremme, da der sidst blev kørt løb i Advan Cuppen på Padborg Park, og mens Bruno Rasmussen tidligere har vundet løb i klassen, har Anders Majgaard den ekstra motivation, som består i, at han endnu jagter sin første sejr. Og her var han faktisk meget tæt på at erobre den største pokal ved sidste års udgave af Padborg Super Prix.

 

Stillingen i Advan Cup:

1. Kent Iversen Lysabild Peugeot 307 219
2. Peter Olsen Havdrup Peugeot 307 164
3. Bruno Rasmussen Tyskland Peugeot 307 148
4. Anders Majgaard Søborg BMW 120i 147
5. Lars Højris Struer Peugeot 307 116
6. Michael Skipper Lundby Ford Fiesta ST 150 104
7. Kim Holmgaard Aalborg SØ Seat Leon 100
8. Ole Luton Støvring Ford Focus 89
9. Nick Reimersø Tåstrup Suzuki Swift 86
10. Anders Christensen Egå Peugeot 307 81
11. Jan Lausten Silkeborg Peugeot 307 71
12. Dan Birkelev Glostup Suzuki Swift 51
13. Peter Obel Kalundborg Peugeot 307 39
14. Carsten Rasmussen Egtved Peugeot 307 34
 Sonny Nielsen Eskebjerg Peugeot 307 34
16. Poul Erik Jensen Viby J WV Golf 2,0 FSI 32
17. Rasmus Nielsen Borup Peugeot 307 27
18. Michael Larsen Sverige Peugeot 206 13
19. Søren Hole Kalundborg Peugeot 307 7
20. Michael Jacobsen Åbenrå Peugeot 307 6
 Lasse Søbirk Silkeborg Peugeot 206 6
22. Ole Eberhard Hinnerup MG Rover ZR160 5
23. Bjarne Jensen Horsens Peugeot 206 3
 Allan Bengtsson Roskilde Suzuki Swift 3
25. Bernt Stott Jørgensen Jægerspris Peugeot 206 1

 

Formel Ford:

Lasse Neuchs bliver Danmarks hidtil yngste Formel Ford-kører, når han på lørdag debuterer på Padborg Park.Danmarks yngste racerkører debute­rer i Formel Ford
Lasse Neuchs kører sit første billøb på sin 15 års fødselsdag.

Deltagerne i Formel Ford bliver yngre og yngre, men ved weeken­dens Padborg Super Prix på Padborg Park bliver der sat en ny re­kord, som bliver svær at slå. Rent faktisk er der tale om en rekord, som andre nye kørere i klassen kun vil være i stand til at tangere, for under den kan de ikke komme.
Lasse Neuchs, Kirke Hyllinge, bliver nemlig den seneste og hidtil yngste startende i et Formel Ford-løb på dansk grund. Skoleeleven fylder 15 år på lørdag, hvor han først skal ud i en træning og en tidtagning, inden han afslutter sin fødselsdag med at køre sit første egentlige billøb over 12 omgange. Og netop i Formel Ford-klassen valgte man fra Dansk Automobil Sports Unions allerede i halvfem­serne er gå bort fra den hidtidige praksis, der krævede kørekort og dermed status af myndig, hvis man ville til start i klassen.
Aldersgrænsen blev sat ved 15 år, da man ønskede at give de dan­ske teenagere samme muligheder for at gå fra ungdommens karting­klasser til den første af de mange formelklasser, der har Formel 1 som den ultimative kransekage. År for år har flere og flere kørere skiftet gokarten ud med en Formel Ford, og det er blevet specielt tydeligt i denne sæson, hvor man til dato bl.a. har kunnet opleve en teenager anno 1991, fem af årgang 1992 og en enkelt fra 1993 i feltet.
På sin 15 års fødselsdag får Lasse Neuchs sin debut i Formel Ford-klassen i denne Mygale (fotograf Dennis Bjerringfeldt)Men nu har Lasse Neuchs også meldt sig under fanerne. Han har overtaget den velaf­prøvede Mygale, som Søren Zylauv, Holsted, sidste år kørte til en fjerdeplads i Danmarks­mesterskabet og tog en sikker sejr med i Zetec Cuppen, og nu skal talentet fra kartingspor­ten så prøves af. Og talent har den unge midtsjællænder da. Sidste år blev han klub­mester i Rødby Go Kart Klub i Pop 1-klassen, ligesom han i samme disciplin sluttede på tredjepladsen i Dansk Automobil Sports Unions junior cup.
Lasse Neuchs er dog ikke den eneste, der kan skrive sig ind i rekord­bøgerne med en ny aldersrekord. Det kan Kevin Magnussen og Dennis Lind, begge Roskilde, også.
De to er dels i kamp om Ford Junior Cuppen og den medfølgende VM-billet, dels i kamp om Danmarksmesterskabet. Mens Ford Junior Cuppen skal have fundet sin vinder ved Padborg Super Prix, så den heldige kører i god tid kan forberede sig på sin deltagelse i Formel Ford Festivalen, kan der måske – måske ikke – falde en forhånds­afgørelse i kampen om Danmarksmesterskabet. Og uanset om det bliver Kevin Magnussen eller Dennis Lind, som tager denne titel, så vil begge 15-årige være i stand til at forberede den hidtidige rekord, som den dengang 17-årige Nicki Thiim, Tyskland, satte, da han tog titlen i 2006.

Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford:

1. Kevin Magnussen Roskilde Aquila-Duratec 204
2. Dennis Lind Roskilde Van Diemen-Duratec 175
3. Søren Mosebo Rødovre Ray-Duratec 142
4. Jesper K. Egebart Børkop Ray-Duratec 138
5. Mikkel C. Johansen Sorø Van Diemen-Duratec 120
6. Tommy Nygaard Ikast Van Diemen-Zetec 112
7. Niels-Ejnar Rytter Trustrup Ray-Duratec 83
8. Nils K. Vestergaard England Mygale-Duratec 79
9. Martin L. Hansen Jyllinge Aquila-Duratec 61
10. Claus Frøkjær Luxembourg Van Diemen-Duratec 51
11. Thomas Lund Rødovre Van Diemen-Duratec 44
12. Frederik Dannevang Glostup Van Diemen-Duratec 31
13. Kasper V. Krogh Sverige Van Diemen-Zetec 21
14. Frank Mortensen Helsinge Ray-Duratec 20
15. Mirza Lovic Søndersø Van Diemen-Zetec 19

 

Volkswagen Polo Cup:

Flere gange i år har gæstekørerne sat deres præg på Volkswagen Polo Cuppen (fotograf Henning Smed).Polo-debutant: ”Jeg skal have brændt noget energi af.”
Klaus Ellmies jagter podieplads i sit debutløb i Volkswagen Polo Cup.

Klaus Ellmies, Haderslev, har prøvet lidt af hvert igennem sin motor­sportskarriere. Det er bl.a. blevet til en DM-titel i Yokohama Cuppen for de serienære standardvogne op til 1600 cm3. Siden har han både forsøgt sig med den større klasse for to-liters biler og Renault Clio Cuppen, inden han for et par år siden tog springet til SSC Challenge med en vild og fyrig Mercedes, der havde en fortid i den tyske DTM-serie.
I weekenden gælder det en ny udfordring. Ved Padborg Super Prix stiller han til start i mærkeklassen Volkswagen Polo Cup.
”Jeg skal have brændt noget energi af,” siger sønderjyden, som kun har været til start i et enkelt langdistanceløb i denne sæson. ”Lysten er der jo stadigvæk. Det er altid et spørgsmål om penge og tid, for jeg er i gang med at renovere et ældre hus, og hvis man skal køre race, går alle weekenderne om sommeren jo på det, og så får man ikke lavet hus. Og om vinteren slet ikke.”
 Når feltet lørdag formiddag ruller ud på banen for at gennemføre den første træning, bliver det første gang overhovedet, at han sidder bag rattet af et eksemplar af de identiske racerbiler fra Volkswagen Polo Cuppen, hvor den turboladede motor under motorhjelmen kan præstere 180 hestekræfter.
 ”Min store fordel er, at jeg kommer fra sidst at have kørt en Mercedes med mange hestekræfter og ned i en mindre bil, der ikke har så mange hestekræfter,” siger han. ”Og banen, ja, den kender jeg også. Det er i hvert fald ikke nogen undskyldning. Jeg har også en arv at løfte fra Brian Mikkelsen, Jens Enemark og de andre gæste­kørere, som har gjort det godt i år, så jeg håber, at jeg må gøre noget tilsvarende.”
 Klaus Ellmies prøver i weekenden kræfter med Volkswagen Polo Cup (fotograf Birger Vilén).Da årets sæson i Volkswagen Polo Cuppen tog sin begyndelse i det tidlige maj, dukkede Brian Mikkel­sen, Vejle, op og kørte fra det øvrige felt, hvor Dennis Elgaard, Far­sø, dog gjorde det lettere for ham ved at tyvstarte og indkassere en straf. Siden har Dennis Elgaard vist masser af speed i klassen og bragt sig i front af tabellen med to sejre og en andenplads i de tre seneste løb.
 ”Jeg vil sige, at jeg som minimum vil gå efter en podieplads, for der er jo også Elgaard og nogle af de andre, som godt kan køre i klas­sen. Hvis ikke jeg kommer på podiet, vil jeg nok være skuffet over mig selv,” siger Klaus Ellmies om sine ambitioner for weekenden.
 ”De andre kørere, jeg har talt med, siger, at Poloerne er nemme at køre i. Jeg har jo en fordel at have kørt Clio Cuppen, for fra cup-klas­serne ved man jo, at man skal finde det sidste i sig selv. I sådan en klasse er alt det med justeringer af bilen mest noget psykologisk. Det er bare at tørre øjnene og komme af sted.”
 Klaus Ellmies’ tilstedeværelse er lidt af en drøm, der er gået i opfyl­delse for Christoffer Østerby, Virum, og Thomas Faraas, Norge. De to blev begge elimineret i et massesammenstød ved sidste løb, hvilket betød, at Dennis Elgaard pludselig fik sig et komfortabelt forspring i mesterskabet. Kan Klaus Ellmies tage points fra Dennis Elgaard, vil Christoffer Østerby og Thomas Faraas få mulighed for at indhente ham og holde liv i deres mesterskabs­drømme. 

Stillingen i Volkswagen Polo Cup:

1. Dennis Elgaard Farsø Volkswagen Polo 67
2. Christoffer Østerby Virum Volkswagen Polo 52
3. Thomas Faraas Norge Volkswagen Polo 47
4. Jan Seerup Greve Strand Volkswagen Polo 43
5. Anders Fjordbach Aalborg Volkswagen Polo 36
6. Preben Møller Havndal Volkswagen Polo 32
7. Jens Enemark Kruså Volkswagen Polo 23
8. Kenny Bremerstent Kolding Volkswagen Polo 22
9. Brian Mikkelsen Vejle Volkswagen Polo 20
10. Thue Kristensen Viborg Volkswagen Polo 17
11. Kasper Bording Randers Volkswagen Polo 14
12. Rasmus Klarskov Kalundborg Volkswagen Polo 13
 Henrik Larsen Gudbjerg Volkswagen Polo 13
 Kennie Frydkjær Fredensborg Volkswagen Polo 13
15. Peter Göbel Tyskland Volkswagen Polo 12
16. Morten Truelsen Danmark Volkswagen Polo 10
17. Jens Ole Mathiesen Grindsted Volkswagen Polo 9
 Anders Byriel Randers Volkswagen Polo 9
 Jesper Laugesen Århus Volkswagen Polo 9
20. Christian Ree Vedbæk Volkswagen Polo 7
 Jørgen Klausen Haslev Volkswagen Polo 7
22. Lars Erik Jensen Skanderborg Volkswagen Polo 6
 Peter Göbel Tyskland Volkswagen Polo 6
24. Ruben Padkjær Egtved Volkswagen Polo 5
 Tom Kisbye Danmark Volkswagen Polo 5
26. Pia Bach Viborg Volkswagen Polo 4
27. M. V. Rasmussen Holbæk Volkswagen Polo 3

Pressemeddelelser på www.autoteket.dk
Telefon 40 18 07 50, mail@autoteket.dk


17/9-2008 14:35


© Copyright www.autoteket.dk