Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Den nye Superb, der vel at mærke først introduceres officielt i Danmark i weekenden 20. - 21. september, er allerede nu kåret som årets jobbil af Dagbladet Børsen i Børsen Biler 12. september 2008.
Feltet af kombattanter bestod af 10 stærke jobbiler, der blev udsat for alskens prøvelser af Børsens test team samt af 8 forskellige brugere af jobbiler.
Superb vinder årets jobbil kåring suverænt foran så kompetente konkurrenter som Audi A4 og Mazda6.
Den nye Superb udmærker sig især ved det unikke TwinDoor bagklap system, der i al sin enkelthed gør, at Superb på en og samme tid er både en sedan og en hatchback. Testen fremhæver også Superb for sine overdådige pladsforhold og for komforten i kabinen, som er særdeles vigtig for føreren, som jo tilbringer mange timer bag rattet. De fine køreegenskaber samt den konkurrencedygtige pris betegnes også som væsentlige forklaringer på, at Superb trækker op foran feltets andre deltagere.
"Vi er naturligvis meget stolte og beæret over den flotte titel" siger direktør for Škoda i Danmark Ulrik Schönemann. "At både journalister fra Børsen og nok så vigtigt brugerne af jobbiler har kåret Superb som årets jobbil 2008 i et felt af så stærke konkurrenter gør, at vi ser meget store muligheder for Superb på det danske marked," siger Ulrik Schöneman.
Škoda er blandt de bedst sælgende bilmærker i Danmark, og sælger udover Superb også Fabia, som i mange år har været en af danskernes foretrukne biler, samt den rummelige Octavia og den fleksible og funktionelle MPV Roomster - bilen med det nytænkende design. Både Fabia og Octavia har været årets bil i Danmark.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
16/9-2008 08:00
© Copyright www.autoteket.dk