Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
PSA/Peugeot-Citroen har netop offentliggjort, at selskabet vil bygge yderligere tre nye biler i Kina, hvor Volkswagen er markedsleder. Det drejer sig om modellerne Peugeot 407 og 408 samt C5 fra Citroën.
Ved at producere modellerne i Kina slipper fabrikanten for importafgifter og endvidere er omkostningerne lavere ved en produktion i Kina.
Så sent som i april måned i år udtalte Jean-Louis Chamla, Citroën vicepresident med ansvar for internationalt salg og marketing, at selskabet i fremtiden ønsker at fokusere på en kinesisk produktion af mellemklassemodeller.
Og det er denne forudsigelse, der nu er ved at tage form. Allerede fra 2009 vil man kunne købe en kinesisk produceret C5, fortæller PSA. Produktionen vil ske på en helt ny fabrik, der er under opførelse i et tæt samarbejde mellem Dongfeng og PSA. Og når de første modeller forlader fabrikken kan de tage kampen op med Volkswagens Passat.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
PSA forventer ligeledes at begynde produktionen af Peugeot 407 i 2009. C5 og 407 deler samme platform, men en talsmand fra PSA ønsker ikke at udtale sig om 407, så nyheden kommer fra en underleverandør.
I januar 2011 begynder produktionen af 408-modellen, og året effter i 2012 følger næste genertion af C5-modellen.
På grund af ønsket om et lavere brændstofforbrug vil de kommende motorer blive fremstillet i aluminium, der reducerer motorens vægt og dermed forbedrer økonomien. Der er tale om både 1.8 liters og 2.2 liters EW12 motorer.
28/8-2008 08:00
© Copyright www.autoteket.dk