Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Peugeot har snigpremiere på ny hybridkonceptmodel med 313 hk.
Når Pariser Automobilsalonen åbner dørere i starten af oktober vil Peugeot for første gang præsentere deres Concept-Car RS..... - ja, så meget ved vi nu om modellens navn, for først ved premieren vil man afsløre det fulde navn.
Og samtidig vil den franske automobilfabrikant afsløre flere detajler, pris samt offentliggøre bedre billeder, der ikke er præget af "mørke skygger." Men lige nu kan vi præsentere modellen i dunkel udgave.
Der er tilsyneladende tale om en "Gran Tourismo Coupé," der designmæssigt ligger mellem konceptmodellerne RC Pik og RC Karo, der præsenteredes i 2002 og så 908 RC, som vi så i Paris i 2006.
Den nye model er præget af meget fremtidsorienterede design- og teknologiløsninger, lyder det fra Peugeots side.
"RS..." modellen er udstyret med hybridteknologi og er en brugervenlig 4 personers all-round-model, der er udstyret med en motor på 313 hk og hvis forureningsgrad er helt nede på 109 g/km.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
26/8-2008 08:00
© Copyright www.autoteket.dk