Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

DTC

Nu genoptages kampen om årets DTC-mesterskab

Kampen om Danish Touringcar Championship genoptages på FDM Jyllandsringen, der 15.-17. august afvikler sit traditionsrige Bosch GP Danmark (fotograf: Birger Vilén).På FDM Jyl­lands­ringen køres det traditi­ons­rige Bosch GP Dan­mark.

Efter en vel­over­stået sommerferie genoptages kampen om årets titler i Danish Tou­ringcar Cham­pionship. Det sker i weekenden den 15.-17. august på FDM Jyl­lands­­ringen, hvor det traditi­ons­rige Bosch GP Dan­mark køres med årets største publikum på lægterne. Løbet er den fem­te af sæsonens i alt otte afdelinger i Danish Touringcar Cham­pion­ship, og det er nu, at kampen om mesterskabet for alvor går ind i sin afgø­rende fase.

Forårssæsonen har budt på en tæt og meget jævnbyrdig kamp om førsteplad­serne og pointene. BMW-kørerne Tom Pedersen, Christi­ans­feld, og Jan Mag­nussen, England, og Chevrolet-duoen Henrik Lund­gaard, Hedensted, og Michael Outzen, Ringe, er blot adskilt af 12 points i toppen af mesterskabs­tabellen, og når man samtidigt ved, at en sejr i et kvalifikationsheat eller en finale udløser 20 points, er det tydeligt, hvor tæt kampen reelt er.

Skuepladsen for det forestående Bosch GP Danmark er kendt som en bane, der traditionelt har favoriseret de baghjulstrukne biler i feltet. Med sine mange sving – der tillige typisk er vinkelrette – har man gen­nem årene ofte set BMW’er triumfere på FDM Jyllandsringen, men i takt med, at man i Danish Touringcar Championship er gået bort fra de traditionelle stående starter – der også har favoriseret biler med træk på baghjulene – til rullestarter, er kampen blevet mere jævn­byrdig.

I de to afdelinger, der til dato i år er kørt på FDM Jyllandsringen, er Jan Magnussen dog hver gang rendt med finalesejren, mens han og mær­ke­fællen Tom Pedersen har delt førstepladserne i kvalifikations­heatene imellem sig. Men presset på BMW-kørerne er blevet større. Ved løbet på banen i juni havde Henrik Lundgaard således den hidtil mest succes­fulde weekend for en Chevrolet-kører på racerbanen ved Silke­borg, men de lyseblå biler bliver sikkert ikke ene om at udfordre BMW-feltet.

Hartmann Honda Racing nåede takket være deres internationale stjer­nekører James Thompson, England, ligeledes nye højder ved Juniløbet og beviste ved Padborg Open før ferien, at den røde og hvide Honda Accord godt kan vinde løb. Men også Seat og Peugeot råder over bil­modeller, der kan blande sig i topkampen. Den tidligere mester Jason Watt, Herlev, har således genfundet tidligere sæso­ners topresultater, mens Robert Schlünssen, Tyskland, og Jens Ed­man, Sverige, begge har bevist, at de i deres Peugeot 407 kan kæm­pe med om podiepladserne.

Men også blandt feltets mange BMW-kørere, kan der komme større modstand til Tom Pedersen & co. Den regerende mester Michel Ny­kjær, Tappernøje, er blevet mere og mere dus med sin BMW og læn­ges efter at komme tilbage øverst på podiet, mens Kasper Jen­sen, Aalborg, og Martin Jensen, Albertslund, flere gange i år har bevist, at de kan nå til tops under de helt rette omstændigheder.

Stillingen i Danish Touringcar Championship:
1. Tom Pedersen Christiansfeld BMW 320si E90 158
2. Henrik Lundgaard Hedensted Chevrolet Lacetti 154
3. Jan Magnussen England BMW 320si E90 147
4. Michael Outzen Ringe Chevrolet Lacetti 146
5. Robert Schlünssen Tyskland Peugeot 407 117
6. Michel Nykjær Tappernøje BMW 320si E90 115
7. James Thompson England Honda Accord Euro-R 108
8. Jason Watt Herlev Seat Leon 101
9. Jens Edman Sverige Peugeot 407 85
10. Kasper Jensen Aalborg BMW 320si E90 68
11. Martin Jensen Albertslund BMW 320si E90 62
12. Kristian Poulsen Padborg BMW 320si E90 60
13. Jens Møller Ikast Honda Accord Euro-R 44
14. Emmet O'Brien Irland BMW 320si E90 39
15. Michael Carlsen Vissenbjerg Peugeot 407 30
16. Gunnar Kristensen Klampenborg Seat Leon 28
17. Peter Ager Esbjerg BMW 320si E90 20
18. Joachim Stephansen Sønder Omme BMW 320i E46 19
19. Jesper Sylvest Jægerspris BMW 320si E90 16
Carsten Leveau København Seat Leon 16
21. Kim Lund Silkeborg Seat Leon 15
22. Petter Granlund Norge Peugeot 407 11
23. Klaus Madsen Vallensbæk Seat Leon 6
24. Ronnie Bremer USA Mercedes C200 3
Jakob Ludvigsen Århus BMW 320si E90 3
26. Brian Mikkelsen Vejle Seat Toledo 1

 

Stillingen i DTC Cup:
1. Robert Schlünssen Tyskland Peugeot 407 181
2. Jens Edman Sverige Peugeot 407 169
3. Kasper Jensen Aalborg BMW 320si E90 138
4. Kristian Poulsen Padborg BMW 320si E90 133
5. Jens Møller Ikast Honda Accord Euro-R 116
6. Michael Carlsen Vissenbjerg Peugeot 407 95
7. Peter Ager Esbjerg BMW 320si E90 87
Petter Granlund Norge Peugeot 407 87
9. Jesper Sylvest Jægerspris BMW 320si E90 85
10. Joachim Stephansen Sønder Omme BMW 320i E46 84
11. Gunnar Kristensen Klampenborg Seat Leon 83
12. Kim Lund Silkeborg Seat Leon 65
13. Carsten Leveau København Seat Leon 48
14. Klaus Madsen Vallensbæk Seat Leon 32
15. Brian Mikkelsen Vejle Seat Toledo 22
16. Jakob Ludvigsen Århus BMW 320si E90 17
17. Camilla Stephansen Horsens Seat Toledo 10
18. Ronni Jensen Næstved Peugeot 407 7
19. Leon Sørensen Hjørring Peugeot 307 2


Stillingen i teammesterskabet:
1. Chevrolet Motorsport Danmark 300
2. Team Den Blå Avis Valvoline 212
3. Team Telesikring Racing 178
4. Poulsen Motorsport II 154
5. Hartmann Honda Racing 152
6. Team Peugeot Køge Sport 117
7. Team Bygma Jason Watt Racing 101
8. JM Racing 87
9. Team Go Racing 85
10. Poulsen Motorsport 76
11. Team Sturup Raceway 50
12. Carlsen Motorsport 23
13. Team Lund Racing 15
14. Autoforum Racing Team Silkeborg 11
15. KP Racing 3
16. Team Tyrstrup Kro

 

Kort og nyttigt om Bosch GP Danmark
Banen                      
FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg. T: 86 85 33 22. 1 omgang = 2,257 km.
Arrangør                 
DTC A/S, c/o FDM Motorsport, Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg. T: 55 31 32 22. dtc@dtcmotorsport.dk. Sportslig arrangør: Aarhus Automobil Sport.
Banerekord – DTC                                   
Jan Magnussen, England, BMW 320si E90, 4. maj 2008, 1.10,742 sek. / 117,0 km/t.
Tidligere løbsvindere:                          
1999 – lørdag Jesper Sylvest, Jægerspris, Peugeot 306 GTI
1999 – søndag John Nielsen, Horsens, Nissan Primera
2000 – lørdag Klaus Madsen, Vallensbæk, Peugeot 306 GTI
2000 – søndag Jason Watt, Herlev, Peugeot 306 GTI
2001 – lørdag Jason Watt, Herlev, Peugeot 306 GTI
2001 – søndag Kent Bo Lauridsen, Hørning, Herlev, Peugeot 306 GTI
2002 – lørdag Jan Magnussen, England, Peugeot 307 GTI
2002 – søndag Jan Magnussen, England, Peugeot 307 GTI
2003 – lørdag Michel Nykjær, Tappernøje, Seat Toledo
2003 – søndag Jan Magnussen, England, Peugeot 307 GTI
2004 – Casper Elgaard, Århus, BMW 320i E46
2005 – lørdag Casper Elgaard, Århus, BMW 320i E46
2005 – søndag Casper Elgaard, Århus, BMW 320i E46
2006 – Jan Magnussen, England, BMW 320i E90
2007 – Jan Magnussen, England, BMW 320i E90
Arrangør                 
DTC A/S, c/o FDM Motorsport, Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg. T: 55 31 32 22. dtc@dtcmotorsport.dk. Sportslig arrangør: Aarhus Automobil Sport.
Presseakkreditering
Akkreditering kan ske via Danish Touringcar Championships hjemmeside – www.dtc-net.dk – menupunktet presse – senest onsdag den 13. august 2008 kl. 23.59.
Presseveste          
Presseveste giver adgang til banens afspærrede område og er prioriteret akkrediterede mediarepræsentanter. Presseveste skal på banens afspærrede område altid bæres synligt, og adgang til banens afspærrede område sker på eget ansvar og risiko. Presseveste udleveres i sekretariatet i stueetagen i restaurationsbygningen (punkt B på kortet).
Resultater              
Resultater kan findes på internettet på www.raceresult.dk, hvor der også vil være live tidtagning i løbet af weekenden.
Åbningstider – depotet                        
Fredag den 15. august 2008 kl. 9.00-24.00
Lørdag den 16. august 2008 kl. 7.00-19.00
Søndag den 17. august 2008 kl. 7.00-19.00
Åbningstider – publikum                     
Lørdag den 16. august 2008 kl. 10.00-19.00
Søndag den 17. august 2008 kl. 9.30-19.00

Pressemeddelelser på www.autoteket.dk
Telefon 40 18 07 50, mail@autoteket.dk


11/8-2008 09:20


© Copyright www.autoteket.dk