Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Vitesse Racing:

Første møde med legendariske Nürburgring

Nürburgring - den historiske og sagn­om­spundne racer­bane belig­gen­de i de smuk­ke Eifel-bjerge tæt ved Tysklands grænser mellem Bel­gien og Luxem­burg - tager imod, når årets syvende afdeling af ADAC Volkswagen Polo Cup afvik­les i den kommende weekend.

Mange forbinder sikkert Nürburg­ring med den mere end 20 km lange, legen­dariske Nordschleife som gennem årene har lagt asfalt til nogle af historiens største motor­sportsbegivenheder, men i den kommen­de week end, er det kun Grand Prix-banen på 3,6 km, der benyttes. Heldigvis, for med en løbsstrækning på ca. 50 km ville Polo Cup’en være afviklet efter blot 2½ omgang.

Efter en absolut tilfredsstillende 11. plads på den snævre og kræ­vende bybane Norisring for godt en måned siden, ser Kennie Fryd­kjær Jensen frem til mødet med Nürburgring, som han hidtil kun har kørt virtuelt på – på sin X-box.

”Løbet på Norisring var et godt og lærerigt løb, hvor jeg fik lidt mere ag­gres­sivitet ind i min kørestil” siger Kennie om det seneste løb. ”Jeg har hele tiden vidst, at de tyske race-Polo’er skal køres noget hår­dere end de danske, og nu føler jeg at jeg er ved at finde teknikken – så nu må vi se, om det rækker til at komme i top-10 på Nürburg­ring, der er mit mål for løbet,” slutter den unge nordsjællænder, der i øvrigt har brugt løbs-pausen både til at runde de 20 år og blive ud­nævnt til souschef i Hillerøds største Netto-forretning.

Om Kennie overhovedet får brug for den aggressive kørestil, må de næste dage vise. Vejrudsigten for området omkring Nürburgring veks­­ler mellem regn og meget regn, og der er dermed udsigt til sæ­sonens første wet-race. Og, her skal man absolut ikke køre aggres­sivt men stille, roligt og forsigtigt – så hurtigt som overhovedet muligt.

ADAC Volkswagen Polo Cup-løbet kan ses på DSF søndag kl. 21.30 – 23.00 (highlights) eller på Premiere Sportportal, mandag kl. 17.15 – 17.50 (hele løbet) – eller naturligvis live lidt syd for Bonn, søndag kl. 10.00.

Vitesse Racing
Telefon 20 96 55 82, info@vitesse-racing.dk


25/7-2008 08:31


© Copyright www.autoteket.dk