Om Subaru 
Subarus biler bliver sandsynligvis aldrig særligt almindelige på de danske veje. Subaru laver nemlig ikke biler for hvem som helst. Det skyldes, at vore biler er ganske specielle... på mange måder. Vi gøre tingene på vores egen måde. Tre verdensmesterskaber i rally og højeste karakterer i J.D. Powers (meget anerkendt amerikansk forbrugerundersøgelse) store kundeundersøgelse viser, at vi har fat i noget af det rigtige...

Altid 4-hjulstræk.

Alle Subaru-modeller, der sælges i Danmark, har permanent 4-hjulstræk (AWD). Det betyder, at du aldrig skal bekymre dig om at koble 4-hjulstrækket til. 4-hjulstrækket hjælper dig med at holde bilen på rette kurs på både smattet, sneglat og regnvåd kørebane.
Systemet vurderes af Teknikens Värld (et af Sveriges mest seriøse tidsskrifter om biler og teknik) til at være et af de bedste i bladets store test af transmissions-systemer på vinterglatte veje – i konkurrence med mange nye High Tech systemer.
 
Og ikke nok med det... mange af vore modeller har desuden mulighed for tilkobling af LOW…en lav gearing der gør det muligt at komme frem, når underlaget er ekstra vanskeligt.
Klik her, så kan du læse mere og se en Flash-animation.
   

Boxermotor og lige drivline. 

Alle Subarumodeller har boxermotor. Boxer betyder, at cylindrene ”ligger ned” i to rækker med krumtapakslen i midten (i en almindelig rækkemotor ”står” de op med krumtapakslen nederst).

Dette betyder at motorens, og dermed bilens, tyngdepunkt bliver meget lavt. Dette gør hele bilens reaktionsmønster meget stabilt. Det bevirker også, at vi her kan få en hel lige drivline, som ikke taber kraft og balance på vejen mellem motor og hjul. 
 
Fuji Heavy Industries.

Subaru er en del af koncernen Fuji Heavy Industries. Ud over biler producerer man også tog, busser, fly og produkter til rumfarten…blandt andet en ubemandet rumfærge. Besøg gerne koncernens hjemmeside.
 
Dansk Generalagent er International Motors (Nordic) AB i Helsingborg, Sverige, som indgår i den britiske koncern I.M.Group. Koncernen står for import af fire forskellige bilmærker til blandt andet Storbritanien, Irland, Finland, Sverige og Danmark.
 
Subaru i verden.

Skal du ud at rejse? Her kan du finde de lokale Subaru-repræsentanternes hjemmesider i de fleste lande.

Subaru Rally. 

I 1995, 1996 og 1997 vandt vi verdensmesterskabet i rally, og i 1998 og 1999 blev vi toer. Herudover har vi vundet et utal af titler i store rallymesterskaber rundt om i verden. For os er rally den mest barske måde at teste vore bilers holdbarhed på, nemlig under de værst tænkelige og mest krævende forhold... og resultatet taler sit tydelige sprog...