LAKexperten A/S:
LAKexperten A/S udvider endnu engang ejerkredsen.
LAKexperten nærmer sig hastigt 50 værksteder i den frivillige kæde af autolakerere. Med Sundsholmens Autolakering ApS i Nørresundby og Aalestrup Autolakering ApS i Aalestrup består kæden nu af 46 værksteder og flere står på spring for at slutte sig til teamet.
Ungt gå-på-mod
Kun 2 måneder efter han blev udlært som autolakerer overtog Brian Jensen værkstedet Aalestrup Autolakering ApS i sin hjemby. Brian havde været i lære hos en af sine nye kollegaer i Aars, men greb chancen da den bød sig og blev selvstændig. Med sine 36 år er han dog ikke helt så ung, som tidspunktet for afsluttet lærlinge-tid kunne antyde.
”Jeg arbejdede tidligere som chauffør og truck-fører, men da slagteriet i Aars lukkede skulle jeg finde på noget andet og blev derfor voksenlæring som autolakerer. Det er i dag 4 år siden jeg både blev udlært og overtog forretningen i Aalestrup og det har jeg ikke fortrudt” fortæller Brian Jensen. Brians gamle læreplads inviterede ham til et informationsmøde vedrørende LAKexperten og Brian indså her at det ville være et godt træk for hans virksomhed at købe en aktie i kæden. Brian fortsætter ”Jeg vil gerne være en del af det sammenhold og have del i de besparelser et kæde-samarbejde giver. Erfaringsudveksling omkring forretningsudvikling og drift og ikke mindst mulighederne for uddannelse er lige hvad jeg har brug for som forholdsvis ny i branchen”.
Miljø og medarbejdere i fokus
Ralph Makholm er helt enig. ”Man sidder om bordet og sidemanden gør det bedre end du selv gør. Hvordan gør han det? Det kan man i et kæde-samarbejde få at vide og derved udveksle gode idéer og tiltag, som man kan bruge med det samme hjemme på ens eget værksted.” Ralph er også 36 år, men har været i branchen i snart 22 år. ”Jeg overtog - i 3. generation - Sundsholmens Autolakering ApS efter mine forældre pr. 1. januar 2007. Selvom mine forældre stadig hjælper til på værkstedet er det rart med kolleger knyttet til virksomheden. Man får nogle friske øjne på mere eller mindre kendte problemstillinger og man bliver en del af et fællesskab hvor alle forretninger løfter hinanden.” siger Ralph.
Hos Ralph er miljø og medarbejdere i fokus. ”Vi har et fast fokus på miljø i alle vores processer og rutiner. Vi skal investere i miljørigtige løsninger – det er fremtiden.” Ralph fortsætter ”Kvaliteten af vores produkter er afhængig af medarbejderne. Dygtige og glade medarbejdere skal sikre virksomheden og jeg gør derfor hvad jeg kan for at skabe gode vilkår for alle i virksomheden. Jeg er sikker på at LAKexperten kan hjælpe os med at holde fokus på disse områder. Fx vil et medejerskab gøre os i stand til at tilbyde vores medarbejdere efteruddannelse og personlig udvikling” slutter han.
FAKTA:
Sundsholmens Autolakering ApS
Sundsholmen 27, 9400 Nørresundby
Indehaver: Ralph Makholm
Historie: Ralph overtog i en alder af 35 år som 3. generation værkstedet med 750 kvm produktionsareal og 3 kabiner pr. 1. januar 2007.
Antal ansatte: 10
Opgaver: lakering af person- og varebiler. KS2000 ELITE certificeret og medlem af FAI.
Aalestrup Autolakering ApS
Elmegaardsvej 4, 9620 Aalestrup
Indehaver: Brian Jensen
Historie: Brian Jensen blev udlært i 2004 og overtog blot to måneder efter Aalestrup Autolakering ApS.
Antal ansatte: 4
Opgaver: lakering af person-, og varevogne. KS2000 certificeret og medlem af FAI.
LAKexperten A/S
Telefon 70 25 00 02, info@lakexperten.dk
26/6-2008 15:24
© Copyright www.autoteket.dk