Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Nye raffinementer på Cadillacs sporty XLR-V 2009 model
Lige siden optagelsen i den eksklusive klub af luksussportsvogne i 2004, har Cadillac XLR været et værdsat medlem af denne elite klub. Dette er virkelig den mest udsøgte version, der bliver tilgængelig i Europa.
• Mere karakter på Cadillac XLR-V 2009 model
• Mere kraftfuldt udtryk
• Ny teknologi øger komfort og bekvemmelighed
Bilen får sin kraft fra den stærke 4.4-liters turboladet Northstar V8-motor (330 kW / 450 hk), der stammer fra den berømte Cadillac V-serie. Cadillac XLR-V 2009 modellen er teknologisk opgraderet, og designet er finjusteret på en række vigtige områder.
De mest synlige ændringer ses på forreste og bageste del af bilen, hvor der er en tydelig lighed til den præmierede CTS sedan. Foran er de nye tågelygter, monteret i et inddelt gitter, et iøjnefaldende træk, og de nydesignede luftindtag på siderne forstærker familiebåndene til CTS sedan. Resultatet er et kraftfuldt udtryk, der matcher bilens ydeevner for denne højtydende luksussportsvogn.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
Interiøret er blevet opgraderet med ny luksus indtræk og ny teknologi. Der er anvendt Alcantara ® til indtrækket, og der kan vælges mellem farverne ibenholt og kashmir. Instrumentpanelet er beklædt med håndskåret og håndsyet læder i overensstemmelse med Cadillacs nye strategi, hvor moderne, elegant håndværk er i centrum.
Nye rammer omkring de grafiske skærme i instrumentetpanelet, nye træ typer (Black Olive Ash Burl) og ny metal effekt (Bermuda) fuldender interiørets fornemme opgradering.
Som et teknologisk flagskib, kan Cadillac XLR-V igen prale med den mest avancerede sikkerheds-og komfort-teknolgi i 2009 modellen. Disse omfatter naturligvis det berømte Cadillac Magnetic Ride Control system, nøglefri adgang, DVD navigation og underholdning system, opvarmede og ventilerende afkølede sæder, head-up display samt opvarmet rat.
Den nye Cadillac XLR-V kan fås hos forhandlerne i dette efterår. Prisen bliver annonceret senere.
30/6-2008 08:00
© Copyright www.autoteket.dk