Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Daimler har valgt at placere deres nye fabrik i Ungarn - en fabrik, der skal dække det centrale Europa.
Det er byen Kecskemet beliggende ca. 80 km fra Budapest, som er valgt til produktion af den kommende generation af både A og B-klassen fra Mercedes-Benz.
Tyskerne har et budget på 800 millioner til bygning af den nye fabrik, som man regner med vil kunne beskæftige 2.500 medarbejdere.
Daimlers øverste chef - Dieter Zeische - regner ligeledes med, at placeringen af den nye fabrik giver en endnu bedre adgang til det vigtige østeuropæiske marked samtidig med at man får speedet aktiviteterne op og øget konkurrenceevnen samme sted.
Den kommende fabrik skal producere fire forskellige varianter af Mercedes-Benz mindste modeller - A og B-klassen. Og det indebærer efter sigende produktion af en 3-dørs cabriolet, en mindre SUV, endnu en cabriolet samt en minivan.
Fabrikken i Kecshemet kommer til at arbejde tæt sammen med Daimlers fabrik i Rastatt, Tyskland, som på nuværende tidspunkt bygger A og B-klassemodeller. Også her investeres i fremtidg produktion - beløbet er på 600 millioner euro, så alt i alt investeres over 10 milliarder dkr. i den fremtidige produktion af Mercedes-Benz indstigningsmodeller.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
19/6-2008 08:00
© Copyright www.autoteket.dk