Artikel fra www.autoteket.dk

Smuk tidløs coupé

AF autoteket.dk 

Den lange front med de slanke linjer signalerer elegance og ægte coupé form.Med den nye Lagu­na Coupé præsenterer Renault en smuk, tid­løs, dynamisk coupé, der med kraftige moto­rer og styring på alle fire hjul, sætter nye standar­der for køre­dynamik.

Den har været længe ventet, den nye La­guna Coupé. Men ved filmfe­stivalen i Cannes, som Renault i 25 år har været officiel sponsor for, blev bilen præsenteret for første gang. Og de mange tusinde tilskue­rere i Cannes blev ikke skuffet over, hvad de så.

Med klare linjer tilbage til den konceptversion, der blev vist på Frank­furt MotorShow i 2007, er den nye coupé på en gang dristig og tidløs.

Den nye coupé er i alt 4,64 meter lang og måler 1,83 meter i bred­den, mens højden er begrænset til 1,40 meter. Akselafstanden er på 2,69 meter.

De standardmonterede 18 tommer alufælge signalerer sport, og det sam­me gør motorudvalget, der rummer både diesel og benzin. Beg­ge motor­varianter er V6 - 3,5 liters maskiner. Dieselversionen yder ikke mindre end 235 hk. - med et maksimalt drejningsmoment på 450 Nm.

En formfuldendt bagende og smalle LED lygter giver den nye Laguna Coupé et klart sportsligt udtryk.Benzinmotoren er og­så  på 3,5 liter, har en maksimal effekt på 240 hk, og et drejnings­moment på 330 Nm. Det giver en accele­ration fra 0-100 km/t på un­der syv sekunder.

De heftige motorer mat­ches perfekt af Re­naults prisbelønnede Active Drive Chassis. Et system, der kort fortalt gør, at bilen styrer på alle fire hjul, og sikrer endnu bedre køredynamik og præcision, hvilket gi­ver føreren den ultimative køreoplevelse.

Både i byen og på landevejen styrer bilen langt mere direkte end man er vant til. Ved en fart på under 60 km/t kan baghjulene dreje i modsat ret­ning af forhjulene med op til 3.5 grader. Ved mere end 60 km/t styrer baghjulene med forhjulene. Det betyder, at bilens vende­radius er redu­ceret med 10 procent, samt at indstyringen i blandt an­det sving, hvor hastigheden er over 60 km/t, bliver langt mere præ­­cis.

Den nye Renault Laguna Coupé præsenteres officielt på Paris Motor­Show i begyndelsen af oktober. Dansk introduktion forventes i be­gyndelsen af 2009.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


9/6-2008 08:01


© Copyright www.autoteket.dk