Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Niels Finderup:

Fantomtid af Peugeot ryster ikke Tom K

Peugeot rystede re­sten af Le Mans-feltet, da der søn­dag blev kørt test to uger før 24-ti­mers-racet den 14.-15. juni. Med en tid på 3:22,222 minutter for den 13,6 kilometer lange bane slog fransk­man­den Sarrazin sidste års bedste kvalifi­kationstid med fire sekunder. Den fantomtid ryster dog ikke danske Tom Kristensen, der med syv sejre er historiens mest succesrige Le Mans-kører.

   ”Med dagens tider har Peugeot taget den absolutte favoritrolle på sig. Vores R10 kører i sit tredje og sidste modelår, og det er svært at vride mere ud af den gamle konstruktion. Vi vidste på forhånd, at de lukkede Peugeot-biler på grund af en bedre aerodynamik og vægt­balance ville være hurtigere i testen end vores åbne Audi’er, og det samme vil ske under kvalifikationen om et par uger. Vi har brugt da­gens test på at køre forskellige programmer igennem for vores tre biler i teamet, så vi kan optimere alt, der overhovedet optimeres kan på R10’eren. Derfor nåede vi ikke ud på tørvejrsdæk mellem dagens byger, og derfor har vi ikke været hurtigere på papiret. Til gengæld var vi hurtigst i formiddagens regn, ligesom vi var bedre end Peu­geoet’erne sidst på dagen, da det også regnede. Jeg kan derfor kun slå fast, at vi tror på vores chancer, men det er en uhyggelig mod­stander, vi har fået i år,” siger nordjyden. 
 
Resultat af pretest på Le Mans
1: Peugeot #8, Lamy/Sarrazin/Wurz  3:22,222 min.
2: Peugeot #9, Montagny/Klien/Zonta  +4,419 sek.
3: Audi #1, Biela/Pirro/Werner  +4,456 sek.
4: Peugeot #7, Villeneuve/Genè/Minassian +5,026 sek.
5: Audi #3, Luhr/Prémat/Rockenfeller  +6,137 sek.
6: Pescarolo # 17, Primat/Tinseau/Treluyer +11,717 sek.
7: Pescarolo #16, Collard/Boullion/Dumas +13,221 sek.
8: Oreca #5, Ayari/Groppi/Ortelli  +14,042 sek.
9: Charouz #10, Mucke/Charouz/Enge  +14,204 sek.
10: Audi #2, Capello/McNish/Kristensen +14,789 sek.

Pressemeddelelser på www.autoteket.dk
Telefon 40 18 07 50, mail@autoteket.dk


2/6-2008 23:45


© Copyright www.autoteket.dk