Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Bilpriser.dk A/S:

Din bilimport koster naboen kassen

Hvis bilkø­berne be­gynder at udnytte de nye af­gifts­regler til privat­im­port af små, økono­miske biler, mister samfundet store moms- og afgifts­indtæg­ter.

Næppe er det ene hul lukket, før det andet åbner sig. Folketingets indgreb mod den givtige eksport af gamle biler er nu afløst af en ny fidus: At importere sin egen sparegris. Men står man med 100.000 kr. og vakler mellem privatimport af en sparebil som en VW Lupo 3L og køb af en fabriksny, økonomisk bil til cirka 100.000 kr., kan den ny fidus dog hurtigt blegne. Det kan let koste dig et tab på 10.000 kro­ner og samfundet endnu mere, advarer Bilpriser.dk. 

Muligheden for at som privat at kunne importere billigere småbiler opstod den 27. april 2008. Da  blev det billigere at importere små, sikre, benzinøkonomiske biler, fordi registreringsafgiften på den slags brugtbiler faldt kraftigt. Afgiften på en VW Lupo 3L er for ek­sempel faldet med 20.500 kr. Hvis det bliver en folkesport på linje med grænsehandelen med øl, vin og sodavand, så kommer det til at koste samfundet – dig og mig - millioner af momskroner.

”Det bliver populært sagt naboen, der kommer til at betale, hvis du som privatperson i stedet for at købe en ny bil i Danmark køber en brugt bil i udlandet. For når en bil er et halvt år gammel og har kørt 6.000 km, skal der ikke betales moms i Danmark”, pointerer chefana­lytiker Niels Grøftehauge fra bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk.

”Så hvis man i stedet for at købe en ny Citroën C1 med en 68 he­stes benzin­motor til 103.490 kr. køber en VW Lupo 3L med en 61 hestes dieselmotor fra 2002, der har gået 107.000 km, til 99.800 kr., så mister staten 13.506 momskroner”, tilføjer Niels Grøftehauge.

I dette eksempel får staten ganske vist 592 kr. ekstra i registre­rings­afgift i forhold til en C1’er, men netto er tabet 12.914 kr. Så mens staten altså før den 27. april tabte mange penge på at skulle refun­dere restafgifter på biler, der blev eksporteret, så risikerer den altså nu at miste millioner af kroner, hvis det bliver populært at hente små, økonomiske og sikre biler i typisk Tyskland. Bare 1.000 privatim­por­terede Lupo’er vil koste statskassen 12,9 mio. kr.!

Regnestykket ser således ud: I stedet for at købe en Citröen C1 til 103.490 kr. og lægge 35.964 kr. i registreringsafgift og 13.506 kr. i moms, i alt 49.469 kr., så kan man ved at købe den brugte Lupo til 99.800 kr. slippe med 36.556 kr. i registreringsafgift og ingen moms. Den tyske moms er jo betalt.
Efter fire års kørsel har man på grund af Lupo’ens ekstremt gode brændstoføkonomi – 33,3 km på literen – sparet 15.564 kr. på diesel og grøn ejerafgift i forhold til C1’eren, der ”kun” går 21,7 km på literen.

Facit kan imidlertid hurtigt blive negativt, da Lupo’en er berygtet for at koste sin ejer mange penge i dyre reparationer. Det er der i Bilpriser.dk’s eksempel hensat 16.000 kr. til. Vi har yderligere regnet med 2.000 kr. ekstra til dyre specialdæk til Lupo’en, 4.000 kr. ekstra til forsikring og 3.872 kr. i ekstra afskrivning i forhold til C1’eren.  Hvis vi gør det, ender vi med en samlet ekstraregning på 10.000 kr. ved privatimporter af Lupo’en.

”Man skal med andre ord nøje overveje, om det er besværet værd. Man kan være heldig, at der ikke kommer reparationer på den importerede brugtbil, og så kan man spare en del penge. Men mon ikke de fleste er bedst tjent med en ny bil med to–tre års garanti, selv om der er ventetid”, slutter Niels Grøftehauge.
 
 
Faktaboks 1
 
Privatimport af VW Lupo 3L TDI kontra køb af ny Citroën C1, benzin:

Model Grund-pris, kr. Afhent-ning og syn, kr. Registre-ringsafgift før 27.4.08 kr. Registre-ringsafgift efter 27. 4.08, kr. Moms, kr. I alt pris nu, uden nr.plader, kr. Tab for staten ved køb af VW Lupo
VW Lupo 3L  46.000 10.244 57.048 36.556 0   99.800 12.914
Citroën C 1 54.021 0 35.964 35.964 13.506 103.490  

Faktaboks 2
 
Udgifter over 4 år og 80.000 km ved privatimport af VW Lupo 3L el. køb af Citroën C1:

 

Model Pris, kr. Værdi-tab, 4 år, kr. Brænd-stof, 4 år, kr. Ejeraf-gift, 4 år, kr. I alt kr. Repara-tioner etc., kr. Total-udgift, kr.
VW Lupo 3L 99.800 52.491 26.422 640 79.553 22.000 101.553
Citroën C1 103.490 48.619 40.546 2.080 91.245   91.245

Nyttige links:
 
Beregn registreringsafgiften ved import her:
http://www.bilpriser.dk/makelist.do?zipcode=7000&type=levy
 
Læs om økonomiske småbiler her:
http://www.bilpriser.dk/analyse.do?analysisid=180
 
Læs Bilpriser.dk’s minianlyse om diesel kontra benzin her:
http://www.bilpriser.dk/news.do?newsid=2069

Bilpriser.dk A/S
Telefon 63 14 70 40, kontakt@bilpriser.dk


22/5-2008 15:06


© Copyright www.autoteket.dk